Interview

Laurianne i Paris

Middag i Paris med godt brød og stearinlys, der brænder helt ned.

I juni samledes gode mennesker om deleretter på 70’er-fede-fade og smuk hudpleje rundt om Laurianne Melierres bord, da hun og Rudolph Care inviterede til middagsselskab.

Fortæl os, hvad du laver i Paris – hvad er din hverdag fyldt med?

Folk har altid sagt, at jeg laver “rigtig mange ting”, hvad end det så betyder. Hvis jeg selv skal opsummere, er jeg iværksætter, kreativ, vært, sportsentusiast og cykelrytter. Efter mere end ti år som journalist på print, radio, podcast og tv, stiftede jeg PLUME, mit eget redaktionelle bureau. Mit team af journalister og jeg befinder os i krydsfeltet mellem copywriting og strategisk storytelling.

Det fylder det meste af min hverdag, men jeg er stadig dybt engageret i mine passioner – sport, cykling, rejser og mødet med nye mennesker. I 2023 lancerede jeg Free The Cycle, en cykelklub for kvinder, hvor vi tager på fællesture og længere bikepacking-eventyr. Næsten 30 kvinder mødes hver måned for at mærke, hvad det vil sige at være udenfor. Og i begyndelsen af 2025 startede jeg Plan de Table – en række middage i Paris – sammen med min søster Romane.

Hvad er idéen bag Plan de Table?

I mit arbejdsliv har jeg mødt så mange spændende mennesker. Og med tiden begyndte jeg at invitere dem hjem til mig. Det slog mig, hvor meget det forandrer samtalerne, når man inviterer folk helt ind i sit hjem. Tonen bliver varmere, folk slapper af, og forbindelserne bliver dybere.

Plan de Table (betyder ’bordplan’ på dansk, red.) er født ud af min kærlighed til at være vært. Det er intime middage med 12 gæster, skabt i samarbejde med brands eller kreative sjæle. Min søster og jeg inviterer mennesker fra vores netværk – og udenfor det – og samler dem i en varm og personlig ramme hjemme hos mig. Den første middag samlede stærke kvinder omkring platformen Substack. Og jeg er stolt af den middag, Rudolph Care og Plan de Table skabte sammen i juni.

Hvad gør en middag ‘parisisk’?

En pariser-middag handler ikke kun om mad – det handler om samtaler. Det er en særlig form for afslappet elegance, hvor stemningen bærer det hele. Der er altid godt brød, vin der flyder, nogen der står og ryger på altanen, og en uudtalt regel om, at man aldrig går hjem før midnat. Der er også altid plads til spontanitet: skæve tallerkener, gæster i sidste øjeblik, stearinlys der brænder helt ned.

Parisiske middage er intime og dramatiske på samme tid. Man kan tale om politik, kunst, kærlighed og hjertesorg i løbet af én aften, og altid med en snert af ironi. Det handler ikke om at imponere, men om at få sine gæster til at føle sig set, hørt og inspireret. Det er det, der skaber magi.

Hvad skænker du i glasset?

Naturvin er altid et godt udgangspunkt – levende, lidt vild, ofte overraskende. Men jeg elsker også at tilbyde alkoholfri alternativer, der er lige så gennemtænkte: bitre, komplekse drinks med botaniske noter eller håndlavede infusioner, der vækker nysgerrighed. Alle skal føle sig taget i betragtning, uanset hvad de drikker.

Hvad serverer du?

Jeg elsker retter, man kan dele – noget der lander midt på bordet og får gæsterne til at sige “wow”. Men i stedet for at folk selv tager for sig, serverer én person for de andre som derhjemme. Det skaber nærhed, også selvom der er en kok i køkkenet. Det kan være en hel ovnbagt fisk, en stor sæsonsalat eller langsomt tilberedte grøntsager med dips og saucer ved siden af. Den slags mad, der samler folk uden at sige et ord.

Hvad spiller du på anlægget?

Jeg har faktisk en fast playliste på Spotify, der hedder Chill. Den blander old school soul, nostalgisk pop, eksperimentelle perler og lowkey hiphop. Man kan høre Ahmad Al Shaeri efterfulgt af Tracy Chapman, så Soul of Mischief blandet med The Korgis eller Tems. Der er også Muddy Monk, Anna Cohen, Cola Boyy og CIRCUS; kunstnere, mange ikke kender, men som vækker nysgerrighed. Musikken skal skabe en blød, udviklende lydkulisse, genkendelig og overraskende på samme tid. Og når stemningen kalder, skifter jeg gear og sætter gang i dansegulvet med fx Aya Nakamura, Childish Gambino eller Saïan Supa Crew.

Hvad gør et dækket bord særligt?

Alt på mit bord er fundet, genbrugt eller bragt med hjem fra rejser. Hver eneste genstand har sin egen historie. 70’er-keramiktallerkenerne, det mismatchede bestik, de gamle vinglas – selv saltbøsserne, som faktisk er små iriserende muslingeskaller, jeg fandt på en rejse. Jeg elsker også at blande mine egne keramikting ind. Nogle skåle og tallerkener gemmer små håndmodellerede grøntsager i bunden, som en lille overraskelse. Jeg er vild med at tilføje lidt “skæve” detaljer eller meningsfulde objekter fra mine rejser, som sætter gang i samtalen.

Blomster spiller også en stor rolle. Vi arbejder med min veninde, blomsterdesigneren Laura Huang, som skaber buketter med lige dele vildskab og elegance. Og altid, altid: masser af stearinlys. Der er noget magisk over et bord, der føles lag-på-lag, beboet og fyldt med intention – som en lille verden, man bliver inviteret ind i.

Og nu til noget lidt andet, men også vigtigt…

Hvordan ser din hudplejerutine ud?

Den er meget enkel – jeg bruger kun produkter, jeg elsker, eller som fortæller en historie. Om morgenen starter jeg med et par sprøjt blomstervand fra Abiessence, et lille destilleri i Auvergne, tæt på min fars landsby. Jeg tager dertil en gang om året for at genopfylde mine flasker. Rose, orangeblomst og røllike er mine favoritter. Derefter bruger jeg et fugtserum, en ansigtscreme og SPF 50.

Om aftenen laver jeg en dobbeltrens og gentager de samme trin. En gang om ugen eksfolierer jeg blidt og bruger en nærende, fugtgivende maske.

Hvilket trin nyder du mest?

At sove! Vi taler ikke nok om det, men det er den største hemmelighed bag smuk hud. Min ambition er at opbygge en bedre søvnrutine. Jeg er ikke særlig god til det, fordi jeg har tendens til at være hyperaktiv og har svært ved at slappe af.

Hvad betyder noget for dig, når du vælger hudpleje?

Det sanselige og historien bag et produkt rører mig mest. Jeg forelskede mig i Rudolph Care, da jeg for alvor trådte ind i brandets univers under en rejse til København. Jeg har brug for at stille spørgsmål og at se ansigterne bag formlerne. Jeg blev fuldstændig betaget af Andrea Elisabeth Rudolphs skønhed, styrke, vision og modstandskraft – siden da har Rudolph Care været mine yndlingsprodukter, og jeg skynder mig til Oh My Cream (fransk beauty-destination, red.) indimellem for at fylde lageret op.

Hvad er dine Rudolph Care-favoritter?

Det bliver sjældent nævnt, men jeg bliver nødt til at sige det: Lipglossen Lips i farven Josephine (opkaldt efter et teammedlem, jeg straks blev betaget af, da jeg var i København) er det bedste, jeg nogensinde har haft på mine læber.

Ud over det sværger jeg til solserien – fra Sun Face Cream og Sun Face Serum til Sun Stick, som altid er med mig på cykelturene. Til ansigtet er Hydrating Cleansing Milk min daglige go-to. Jeg elsker dens bløde, smeltende konsistens.

Hvordan integrerer du solbeskyttelse i din rutine?

Det har ikke altid været nemt. Som en kvinde med blandet baggrund – med en hvid fransk far og en sort camerounsk mor – bliver jeg hurtigt brun og får en smuk gylden glød og fregner, så snart solen titter frem. I lang tid troede jeg derfor ikke, jeg havde brug for solbeskyttelse. Nu ved jeg bedre, og jeg bruger SPF 50 næsten hver dag. Også når jeg cykler: langærmet bluse, sun stick i sadeltasken og så afsted!

Hvordan ser din kropspleje ud?

Træning. Først og fremmest. Jeg vil hellere bruge en time på at løbe, svømme, vandre, lave yoga eller CrossFit end en time på badeværelset. Jeg opdagede sport som 26-årig under en cykeltur – og det ændrede mit liv. Bevægelse gav mig selvtillid i min krop og min styrke. Det forvandlede mig, både fysisk og mentalt. Jeg plejede at føle mig skrøbelig – nu føler jeg mig stærk. Det kan jeg se i spejlet, og jeg kan mærke det mentalt også.

I dag dyrker jeg CrossFit, løber og cykler næsten dagligt. Det er blevet uundværligt. Sport får mig også til at ville passe på mig selv. Jeg kender min krop bedre: hvornår jeg er sulten, tørstig, træt. Jeg har udviklet en dyb kropsforståelse. Det får mig til at ville værdsætte min krop. Jeg eksfolierer, fugter. Meget. Det kommer også fra min mors kultur – kroppen er vigtig, den skal plejes og fugtes.

Hvordan bruger du kropspleje som en måde at tage dig af dig selv på?

Det er min måde at sige “tak” til min krop for alt det, den gør for mig. Jeg elsker dens styrke og det faktum, at mit sind og min krop i dag er i fuldstændig samklang. Sådan har det ikke altid været – og det føles som en stor sejr.

Hvilket kropsprodukt er undervurderet – og hvorfor?

Bodylotion. Uden tvivl. Kulturelt set er det mere almindeligt at fugte sort og blandet hud – måske fordi det er mere synligt, når den er tør? Men for mig er det helt afgørende. Huden er vores største organ. Når man fugter den regelmæssigt, bliver den blød, mere behagelig – og dufter fantastisk. Jeg kan simpelthen ikke gå ud af badet uden at fugte mig fra top til tå.

Hvordan er dit forhold til dit hår?

Åh, det er et skønt spørgsmål! Skønhedsbrands – især dem, der ikke laver hårprodukter – glemmer ofte, hvor dybt håret påvirker den måde, vi ser os selv på. Det er alt andet end overfladisk. Især for mig, med tykt, krøllet hår. Jeg voksede op i en tid, hvor skønhedsidealet var glat hår. Jeg udviklede en følelse af skam over mine krøller – den slags hår, magasiner kaldte “vildt” eller “skal tæmmes.” Aldrig noget, man skulle pleje eller fejre.

Fra jeg var 17 til 24 glattede jeg mit hår. Og så en dag forestillede jeg mig selv som mor. Hvordan skulle jeg kunne sige til mine børn, at de er smukke, som de er – med deres krøllede hår – hvis jeg ikke selv omfavnede mit? Jeg stoppede med det hele og begyndte at lære, hvordan jeg kunne tage mig af mine krøller. Jeg har ikke glattet mit hår siden. Det er snart 10 år siden.

Hvordan passer du på dit hår?

Ærligt talt? Jeg har ikke så meget kontrol – det er nærmest håret, der bestemmer, og jeg overdriver ikke engang. Men generelt bruger jeg mange hårmasker og natserummer. Adrien Coelhos produkter er fantastiske til det. Jeg vasker mit hår én gang om ugen – det bliver hverken rigtig beskidt eller fedtet – og jeg holder det superfugtet. For definerede krøller bruger jeg en leave-in conditioner og låser fugten inde med en let olie eller serum.

Har du et hår-hack?

Tag dig tid. Prøv mange forskellige produkter, hver krølle er forskellig, selv fra den ved siden af. Og hvis jeg ikke har tid? Så sætter jeg mit hår op i en stram knold med en nærende hårmaske i. Vi kan kalde det behandling på farten.