Guide

2024, vi er klar til dig

Året er snart omme, og det betyder… At et nyt ét er på trapperne – og en kalender med blanke sider. Yes!

Her er 10 ting, Rudolph Care glæder sig til:

1. Vi lukker os inde på badeværelset – her kan ingen nå os. Kroppen skal scrubbes med Açai Body Scrub og næres med Açai Body Balm, mens ansigtet skal renses mildt i bund med Gentle Cleansing Foam og få glød med selvbrunerdråberne A Hint of Summer – The Classic.

2. Vi skal ud – ud i det grå, og ikke kun med klipklapper på. Der er, som bekendt, ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Så, vi trækker i uld og vandrestøvler, mærker jorden under os og trækker vejret helt ned i maven.

3. Vi brygger en omgang grøn te, Calm & Connected Tea, og fylder den i termokanden, The Bottle. Den skal med på tur.

4. Vi smider os på sofaen og tager en god, gammeldags lur. Der er ikke noget så vidunderligt som at være lækkertræt og lukke øjnene midt på dagen.

5. Vi bager en kage. Vi har ingen ambitioner om, at den skal ligne noget fra hverken finalen i Bagedysten eller La Glace. Men den skal sende vaniljeduft ud i hele hytten, og den skal smage dybt af chokolade.

6. Vi snakker med en ven. I virkeligheden. Vi mødes og giver hinanden en krammer og går en tur, hvor vi får vendt stort og småt og kigget hinanden i øjnene. Det tager en time. Det har vi tid til. Det vil vi have tid til.

7. Vi melder os til et keramikkursus. Der skal pølses ler, og når dét, der skulle have været en symmetrisk skål, kommer ud af ovnen, siger vi til os selv, at “den er organisk og skulpturel”. Ønsk os held og lykke.

8. Vi investerer i en silkepyjamas og går i seng iført også en natmaske, så vores hud kan vågne op, som født på ny, med glød, liv og spændstighed. Den maske hedder A Time to Glow Peeling Mask.

9. Vi bader i havet. Ikke noget med at stå og trippe på kanten. 1-2-3-hop og, uh, hvor er det koldt, og, ih, hvor føles det godt.

10. Vi printer de billeder, vi har talt om at få printet i 100 år, og hænger dem op på en opslagstavle i gangen, så vi kan mindes fede tider og blive ømme om hjertet – og så afsted med os, ud ad døren, ud i livet.