Bæredygtighedsrapporten 2021

B-Corp

I januar 2021 blev vi B Corp certificeret og dermed en del af en global bevægelse, som ønsker at påvirke samfund og miljø så positivt som overhovedet muligt. Certificeringen betyder, at vi er anerkendte for at drive en forretning, der forpligter sig til at gøre en positiv forskel i verden og for den grønne omstilling.

Vi fortæller alt, du skal vi om vores B Corp certificering her på siden.

B Corp Impact Assessment

For at blive B Corp-certificeret skal en virksomhed gennem en vurderings- og verificerings- proces, kaldet B Corp Impact Assessment, foretaget af nonprofit organisationen B Lab. Her bliver hele virksomhedens forretning og værdikæde vurderet på baggrund af 150 spørgsmål fordelt på nedenstående fem kategorier:

– Governance

– Workers

– Communities

– Environment

– Customers

Den gennemsnitlige virksomhed, som gennemgår en B Corp Impact Assessment, vil opnå 50 point, og B Corp-certificeringen kræver, at man opnår minimum 80 point i vurderingsprocessen. For at forblive certificeret skal virksomheder gennemgå processen hvert tredje år og kunne påvise forbedringer i de forskellige kategorier.

Point

Da vi blev certificeret i 2021, fik vi en score på 88,9 point. Nedenfor kan du læse mere om, hvordan pointene fordelte sig på de forskellige kategorier.

0
0
0
0
0

Impact Business Model

Når virksomheder gennemgår en B Corp Impact Assessment, vurderes strukturen i en virksomhed på, om den er designet til at kunne skabe positiv social og miljømæssig forandring, hvilket kaldes en Impact Business Model. Gennem svarene i vores Impact Assessment er tre Impact Business Models blevet identificeret i den måde, Rudolph Care driver virksomhed på. Du kan læse mere om alle tre nedenfor:

Supply Chain Poverty Alleviation: Denne Impact Business Model er en del af Rudolph Care fordi, vores forretning har særlige initiativer på plads i vores værdikæde, der skal sikre ansvarlighed overfor alle vores leverandører.

Toxin Reduction: Vi fremstiller produkter der primært er økologiske og certificerede som hverken skader mennesker eller miljø, hvorfor vi medvirker til at mindske udledningen af toksiner.

Mission locked: Som overordnet ben i vores forretningsmodel er målet for Rudolph Care at have en væsentlig positiv indvirkning på samfundet og miljøet som helhed.

100 point i 2024

Rudolph Care skal igennem B Corps assessment igen i 2024, hvor vi har sat os det mål at nå 100 point. Ud fra vores seneste B Corp assesment har vi udarbejdet en konkret handlingsplan over områder, vi skal forbedre os på frem mod 2024.

Nedenfor finder du konkrete eksempler på, hvordan vi arbejder på at forbedre vores score, frem imod næste B Corp assessment:

Monitorering af vores drivhusgasudledning

For at vi kan mindske vores CO2-udledning, må vi iværksætte en monitering af vores udledninger. Det er vores ambition at måle på udledningerne fra forskellige aspekter af virksomheden, og vi har valgt at starte med at måle på alle udledninger fra vores emballage samt på aktiviteterne i vores hovedkontor og produktionsfacilitet. Til det formål har vi iværksat nogle konkrete handlinger:

  • Emballage: Som det ser ud i dag, har vi endnu ikke implementeret målsætninger og monitorering af vores drivhusgasudledning. De kommende livscyklusvurderinger på al vores emballage (Life Cycle Assessment, red.) bliver begyndelsen på monitoreringen af de udledninger, som stammer specifikt fra vores emballage. Ud fra disse vurderinger kan vi fastsætte konkrete målsætninger for reduceringen af vores emballages udledninger. Læs mere om vores livscyklusvurderinger i afsnittet om fremtidig emballage her.

  • Hovedkontor og produktionsfacilitet: Udover livscyklusvurderingerne for emballage vil vi i løbet af 2022 følge Greenhouse Gas (GhG) protokollen for at kunne måle drivhusgasudledningen fra vores hovedkontor i København samt fra vores produktionsfacilitet. Protokollen er et af de mest brugte og anerkendte værktøjer til formålet og kan måle på alle udledninger i en virksomheds forsyningskæde. Læse mere om Greenhouse Gas protokollen på ghgprotocol.org.

B Beauty Coalition

Sammen med over 30 certificerede B Corp virksomheder på tværs af fire kontinenter i skønhedsindustrien, stiftede vi i januar 2022 B Corp Beauty Coalition, eller i daglig tale “B Beauty”; en sammenslutning, der skal arbejde konkret på den grønne omstilling af skønhedsindustrien.

Gennem samarbejde og videndeling med ligesindede virksomheder i branchen, håber vi på at kunne skabe positiv bæredygtig forandring på følgende områder:

Emballage: Arbejde på at finde alternative løsninger på klimabelastende emballage, skabe ansvarlige og gennemsigtige forsyningskæder samt arbejde på udviklingen af mere cirkulære systemer indenfor emballage.

Ingredienser: Her vil der fokus være på, at skabe øget cirkularitet, gennemsigtighed og ansvarlighed i vores værdikæder. Koalitionen vil arbejde på at identificere udfordringer, relateret til klimaforandringer samt opstarte projekter med leverandører omkring ansvarlig sourcing af ingredienser.

Greener Logistics: Dele Best Practices indenfor distribution, med henblik på at kunne skabe flere cirkulære processer.

Kommunikation: Vi vil øge kommunikationen omkring, hvad det betyder at være B Corp virksomhed, og hvorfor certificeringen er vigtig, ikke kun for virksomheden, men også for dig som forbruger.

Sammenslutningen er i sin spæde start, så der er rig mulighed for, at flere virksomheder kan være med til, at forme visionen for koalitionens arbejde.

Vores forhåbning er, at endnu flere B Corp virksomheder vil slutte sig til vores arbejde, så sidder du i en B Corp virksomhed, der kunne have interesse i at blive en del af “B Beauty”, kan i udfylde denne registreringsformular.

Følg med i vores arbejde på www.bcorpbeauty.org og på LinkedIn.