Interview
Da Andrea græd over rensemælk
Hej Andrea! Vil du ikke være sød at fortælle om dengang, du i 2008, endelig, kunne stå med dit første produkt i hånden…?
Sådan starter dette interview med Rudolph Cares grundlægger, Andrea Elisabeth Rudolph. Interviewet, der skruer tiden tilbage og lader tiden stå stille, i nutiden, lige nu. For Rudolph Cares ikoniske hudpleje er still going strong og har måske i virkeligheden aldrig været mere relevant? For vi har aldrig stillet så store krav til vores skønhedsprodukter, som i dag, i 2024. Produkterne skal virke på huden, de skal have en positiv effekt. Produkterne skal være ansvarligt produceret, være så bæredygtige som muligt, skabt med de allerbedste, virkningsfulde ingredienser af højeste kvalitet og med tanke på de næste generationer. Og de skal være lækre at have mellem fingrene og føles uendeligt godt på huden. Eller er det bare Rudolph Care, der har det sådan…?
En kollektion af klassikere
I 2008 stod Andrea med sit første produkt i hånden. Det var en rensemælk; det var en drøm, der blev til virkelighed. Andrea blev så rørt ovenpå alt det hårde arbejde, der var gået forud; research, udvikling, videreudvikling, økonomiske udfordringer, produktion, et skridt frem og to tilbage, og en evindelig stædighed og ukuelig tro på, at det skulle lykkes. Det skulle lykkes at skabe den linje af skønhedspleje, hun selv havde manglet; de ansvarligt producerede produkter, som virker, og giver den lækre overskudsfølelse.
Og lige pludselig stod hun i den store produktionshal i Danmark med beviset; rensemælken! Dér, i hånden! Andrea fik tårer i øjnene, så mange, at øjnene var ved at svømme over, af stolthed og lettelse.
“Jamen, bettepige, der er da ingen grund til at græde…” sagde den mand, der stod ved siden af Andrea, den meget vestjyske ansatte i en af de danske produktionsvirksomheder, hvor Rudolph Cares hudpleje stadig bliver produceret.
Andrea husker tydeligt den sætning, den mand, jordforbundetheden, kontrasten til sit eget indre liv, der var ved at boble over. For det her var begyndelsen på drømmen om at kunne tilbyde verden de kompromisløse skønhedsprodukter, som kunne omfavne de tårnhøje krav, Andrea stillede.
“Der er så meget identitet i de produkter, vi har på badeværelset. Jeg ville gerne lave de produkter, som man elsker at stille frem på hylden. De skulle være pæne. Men de skulle også have en holdning,” siger Andrea. Hun banker i bordet foran sig, så serum- og creme-flakonerne næsten hopper op i luften. Hun slår fast, at det er den samme filosofi, der gælder den dag i dag:
“Produkterne blev skabt i sundhedens navn og ud fra et aktivistisk sted; de skal passe på miljøet, og de skal have en positiv effekt på huden.”
De første otte produkter, som blev lanceret i 2009, er stadig i sortimentet, her 15 år senere.
“Jeg havde allerede dengang en drøm om at lave klassikere; en kollektion af produkter, som skulle være konstant. Produkter, der fungerer, og som du ikke kan undvære, når først du er begyndt at bruge dem. Jeg synes, jeg har gjort mig så umage, som jeg overhovedet kunne. Rudolph Cares produkter er så gennemarbejdede, som de kan være. De er af den bedste kvalitet. Og ved du hvad…?” spørger Andrea.
Nej?
“Det er ikke svært at sælge en creme første gang. Men du køber den kun igen, hvis du er glad for den. Det er så tilfredsstillende for mig. Og hvis en kunde køber den tredje, fjerde eller femte gang, er det den vildeste ære, så er vi lykkedes!”
Om at miste sansen til at føle
Den røde, eller lilla tråd, om man vil, i Rudolph Cares hudpleje er açaibærret. Det dybt lilla, næsten sorte, bær, som Andrea forelskede sig i på en rejse til Brasilien, da hun var gravid med sit første barn, Isolde. Andrea dasede på stranden og spiste açai-is. Andrea fandt ud af, at açaibærret kunne meget mere end at smage godt. Det var fuldstændig oplagt at bruge i hudpleje. For trods dets undseelige størrelse, har açaibærret noget, der kan beskrives som superkræfter. Bærret indeholder store mængder antioxidanter, og dem vil huden gerne smøres ind i og kroppen have gavn af. For hver dag, året rundt, bliver vi udsat for forurening, lys, sol, kost og verden omkring én, og antioxidanter hjælper til at neutralisere de her nedbrydende elementer.
“Açaibærret viste sig at være en ren diamant. Ikke bare på grund af bærrets vilde egenskaber som ingrediens, men også, fordi vi rent faktisk er med til at beskytte og bevare regnskoven,” siger Andrea. Rudolph Care arbejder tæt sammen med lokale producenter i Amazonas i Brasilien, hvor açaipalmen vokser og høstes. Det er også her, at Rudolph Care støtter lokale projekter efter ønsker fra dem, der bor her.
“Det er açaibærret, der giver liv til det hele,” siger Andrea.
Og så fik hun endnu en god ide. Det kunne ligne hende.
Mens de første syv produkter blev udviklet, alle med acaiolie og -ekstrakt som gennemgående ingrediens, fik Andrea smag for saften og kraften i den rene, dyrebare açaiolie. Så, hvorfor ikke forsøge at lave et produkt med kun acaiolie? Et retorisk spørgsmål viste det sig.
“Det var ’instant love’! Det var alt, hvad min hud drømte om. Den olie er så rig med så meget volumen, og alligevel med den helt absurde evne til at interagere så godt med vores hud, at olien bliver optaget med det samme og giver smidighed, fleksibilitet, elasticitet og glød uden at fedte. Jeg var helt lykkelig over det produkt, og i virkeligheden var det så simpelt. Det handler om, at kvaliteten af den olie er så ekstremt høj,” siger Andrea.
Andrea elsker olier. Der er fem kerneolier i Rudolph Cares produkter, og, ja, de har også været med fra den spæde begyndelse; Oliven-, jojoba-, kokos-, mandel- og acaiolie, naturligvis.
“Jeg er blevet fodret med oliven og olivenolie som barn. Det er som slik for mig.”
Smagssansen er én ting, men når vi taler Rudolph Cares produkter og hudpleje generelt er det dufte- og ikke mindst følesansen, der spiller hovedrollen. For teksturer og konsistenser er en vigtig sanselig del af at bruge produkter, af at smøre sig ind. Dét taler til følesansen. Men måske er vi ikke altid superopmærksomme på følesansen og på at stimulere den?
“Vi ved ikke, hvad det vil sige ikke at kunne føle noget. Før den dag, man ikke kan føle noget.”
Det ved Andrea. For efter at have været igennem kemoterapi, stråling og operation i sit brystkræftforløb, har hun mistet følesansen på brystkassen og det øverste af ryggens sider.
“Vi ved godt, hvad det vil sige ikke at kunne dufte, for sådan kan det være, når man er forkølet, ligesom man kan miste smagssansen. Og hvis vi vil vide, hvordan det er ikke at kunne se noget, kan vi lukke øjnene. Men følesansen…” Andrea læner sig frem som for at understrege, at det her handler ikke kun om creme.
“Følesansen er vigtig! Når man rører ved og smører huden, aktiverer vi følesansen, og i dén ligger kærligheden og omsorgen til sig selv.”