Interview

Rudolph Care besøger Ellen Dixdotter

Velkommen indenfor hos Ellen Dixdotter.


Hun er CEO hos det danske tøj- og livsstilsbrand By Malene Birger og er, i sagens natur, optaget af stil og æstetik – og af at passe og pleje sin hud.


Hun bor med sin mand Jacob og deres tre børn, Ava, August og Vivian, i en villa i den gamle fiskerby Limhamn i udkanten af Malmö.


Vi har udspurgt hende om lidt af hvert for at få de bedste genveje til det gode hverdagsliv, der rimer på overskud.

Livet i villaen og Malmö

Hvad er det første, du gør om morgenen?

“Koger en stærk kaffe og starter med en stund helt alene, før jeg vækker børnene (ja, jeg står tidligt op, kl. 5.30, så jeg når kaffen, inden børnene vågner).”

Hvad er soundtracket til dit hjem?

- Minari – Joomangi

- Eddie Okwedy – Happy Survival

- Samba de duas Notas – Luiz Bonfa

- Samba Da Bencao – Maria Bethania

- Ces petits riens – Stacey Kent

Hvad læser du for tiden?

“Jeg fik 10 udvalgte bøger af min gode ven og kollega Jennie, og jeg er nu startet på Sally Rooneys bog Intermezzo, som jeg har store forhåbninger til, da jeg elsker hendes tidligere værker.”

Hvad ville du redde fra dit hjem, hvis det, gud forbyde det, brændte?

“Udover alle levende væsener (mand, børn og kat), min samling af antik keramik.”

Hvor er dit yndlingssted i dit hjem?

“Vores lille bibliotek, hvor min mand og jeg sidder i hver sin lænestol og får et glas champagne hver fredag aften og taler om ugen, der er gået.”

Hvad dufter dit hjem af?

“Jeg har duftlys fra Colekt i duften Chambre stående fremme, og så dufter der sandsynligvis også af kaffe konstant, da jeg er hjemme med en seks uger gammel baby og er konstant træt.”

Hvad tager du på, hvis du ikke ved, hvad du skal tage på?

“Vi har et rigtig ’go-to’ stykke tøj fra By Malene Birger i double face wool, både som lang kjole og som bluse, i beige, sort og grå – fungerer altid!”

Hvilke steder vil du anbefale i Malmö?

- Solde Kaffebar – en lille hyggelig kaffebar, der i mange år har været en destination for kaffeelskere.

- Riket – en af de bedste restauranter, hvis du spørger mig.

- Moderna Museet – har altid interessante udstillinger.

- Slottsparken – har fantastiske blomster og planter i sine haver.

- Limhamn, hvor vi bor – en lille hyggelig del af Malmö, der ligger ved Øresundsbroen, har sin egen lille havn og små butikker, utrolig hyggelig atmosfære.

December, december, december

Hvad skal der til for at det er jul for dig?

“Jeg køber altid bivokslys, så der dufter i hele hjemmet, hænger kranse og små rosetter i hvert hjørne, og selvfølgelig et stort juletræ, som i år skal stå på et juletæppe, som vi lige har lanceret gennem tæppe-brandet Cappelen Dimyr, et brand, jeg er medejer af.”

Hvilke særlige traditioner har du i december?

“Vi har et vidunderligt udendørs badehus tæt på, hvor vi bor, så vi bader i iskoldt vand og går i sauna for at vække kroppen.”

Hvad ønsker du dig i julegave?

“En espressomaskine, der laver endnu stærkere kaffe, haha.”

Hvad er dit ultimative party-trick?

“Røde læber og diamanter. Det virker altid.”

Huden og gløden

Hvordan er din skønhedsrutine?

“Om morgenen renser jeg med Nourishing Cleansing Oil fra Rudolph Care og bruger derefter Mist Delight som en opfrisker. Derefter bruger jeg Açai All in One Moisturizer og Firming Eye Mask. I løbet af dagen sprayer jeg med Mist Delight, hvis jeg føler mig træt, og om aftenen bruger jeg Açai Facial Scrub Mask (en gang om ugen) og afslutter med Instantly Smoothing Serum før jeg går i seng.”

Hvad går du meget op i, når vi taler skønhed?

“Jeg tager altid min daglige vitaminblanding fra Vitaviva (lige nu Vitamama) og elsker forskellige oliebaserede serummer.”

Hvor springer du over, hvor gærdet er lavest?

“Min morgenrutine er den, der ofte ryger, hvis det er travlt.”

Hvad er dine yndlings-Rudolph Care-produkter?

- Açai All in One Moisturizer – perfekt for mig, der har været gravid og nu ammer, og stadig kan bruge en creme med bioretinol. Giver præcis den glød, jeg har brug for.

- Açai Facial Oil – gør huden blød og gennemfugtet.

- Facial Oil Delight – giver silkeagtig og blød hud, og den er også skøn at massere ind i huden for at øge blodcirkulationen.

- Mist Delight – perfekt frisk opfriskning, når man har en lille baby og er træt.

- Nourishing Cleansing Oil – renseolier er min favorit, især om vinteren, når huden er tør. Føles luksuriøs og blød.

Hvordan forkæler du kroppen og kommer ned i gear?

“Jeg ligger på min spikermåtte (en måtte med bittesmå metalspidser som bruges som akupressur, red.) og lytter til rolig musik. Jeg elsker også yoga og træning, og da jeg er hjemme med en lille baby, kører jeg nu ’Slice Weekly’, som Mikaela Hållen har startet – perfekt træning derhjemme!”