Interview

Forlæng sommeren

Åh nej… Er sommeren ved at være forbi? Ikke hvis du spørger os hos Rudolph Care, model og medicinstuderende Clara Raundorf-Medina, eller fotograf og Stylist Elise Dumas. Her giver de deres bedste tips til at tage følelsen af sommer med sig ind i hverdagen.

Hvad gør du for at bevare den gode sommerglød?

Clara:
“Masser af fugt er helt essentielt. Jeg har netop tilføjet et fugtgivende serum til min hudplejerutine – og for ekstra glød bruger jeg Açai Facial Scrub Mask. Til min krop elsker jeg body balms; jeg har brugt Mommy and Me, siden min graviditet, og nu deles min datter og jeg om den efter badet. I sommermånederne går jeg aldrig ned på en god aftersun efter en lang dag på stranden. Den bedste følelse i verden efter en strandtur må være et køligt bad, efterfulgt af alle sine yndlingsprodukter.”

Elise:
“Scrub, scrub scrub! Jeg bruger Açai Body Scrub til kroppen. Time to Glow Peeling Mask bruger jeg til ansigtet – og så fugter jeg huden så meget jeg kan. Solen og havet, som jeg har haft glæde af i løbet af sommeren, kan være hård ved huden – selvom jeg har beskyttet mig med solcreme. Derfor er Açai Body Balm min favorit; jeg elsker teksturen og hvor godt den hjælper på min tørre hud. Sidst, men ikke mindst, prøver jeg at drikke masser af vand i løbet af dagen for at holde mig velhydreret. Dette er også nøglen til en flot hud, sammen med gode vitaminer og kosttilskud.”

Hvordan holder du fast i sommerfølelsen, selvom årstiden går på hæld?

Clara: “Jeg forsøger at få så meget ud af det gode vejr som muligt; jeg cykler en masse ture på Christiania-cyklen med min familie i weekenderne og spiser de bedste is fra Confecture Copenhagen på Christianshavn.”

Elise: “Da jeg arbejder som fotograf og stylist bruger jeg meget tid udenfor. Jeg vågner tidligt i takt med solopgangen og suger solen til mig så meget som muligt. At være forbundet med naturen, mens jeg arbejder udenfor, omgivet af alle de blomster jeg bruger i mine billeder, hjælper mig også til at se sommersæsonen glide ind i efteråret med en fantastisk ynde; lyset ændrer sig, luften bliver sprødere om morgenen, naturens blomster og løv indhylles i gyldne toner... Jeg accepterer skønheden i hver sæson.”

Hvilke produkter er helt essentielle for dig at have i tasken i løbet af sensommeren?

Clara: “En god læbepomade og en håndcreme er altid med på farten. Skal vi i sommerhus eller ud at rejse, pakker jeg altid Gentle Cleansing Foam til at rense mit ansigt. Den findes i en perfekt lille rejsestørrelse, og den vender jeg altid tilbage til.”

Elise:Sun Face Cream SPF 50 er et must, da jeg tilbringer mange timer udenfor, og solen stadig kan være hård, selvom det ikke er højsommer.”

Har du et bestemt minde, eller noget du har lært i løbet af sommeren, som du vil tage med dig ind i den nye årstid?

Clara: “En morgentur gennem København, der er ved at vågne, eller i en park sammen med min 1,5-årige datter har været en hyggelig rutine denne sommer. Det vil jeg holde fast i så vidt muligt.”

Elise: “Jeg ELSKER sommerdage – men jeg har også altid holdt af efteråret med alt det nye og spændende i vente. Der vil altid være noget godt, og noget man kunne være foruden, i alle årstiderne – det gælder om at få det bedste ud af de små øjeblikke året rundt. Hvis jeg skulle nævne nogle dejlige minder fra denne sommer, ville det være at sidde i badetøj på en båd og nyde østers, dase på stranden, duften af tørre blomster i klitterne, havets solnedgange, de lækre sommerfrugter og grøntsager... ”

Se hele sol-serien her

Shop sol