Interview

Solhilsen fra kontoret

Vi er nogle stykker fra Rudolph Care-kontoret, der er taget på ferie. Og du skal med. Læs her, hvor du kan finde os, og hvordan vi suger det bedste ud af sommeren. Du kunne gå hen og blive inspireret. God sommer, det er lige nu!

Sofie Barfod, Digital Communications Manager

Hvad går dine sommerferieplaner ud på?
“Jeg skal nyde mine yndlingssteder i Danmark; Samsø, Fanø og København. Med alt hvad det danske sommervejr kan vove at bringe til bordet. Jeg skal spise jordbær og bade i havet, lægge min telefon langt, langt væk, holde min kæreste i hånden og sove lur i skyggen med mit barn.

Hvor er det bedste sted i verden at holde sommerferie?
“Jeg er så heldig at have en svigermor, som jeg holder meget af, og som bor et af de dejligste steder, jeg kender. Et af de steder, jeg har det allerfedest om sommeren, er i hendes have på Nordsamsø. Den er ’vild med vilje’, og ukrudtet får lov at leve på lige fod med grøntsagerne, urterne, blomsterne, bærrene – og de cirka 40 høns, min søn ivrigt jagter. Den bedste badestrand og det smukkeste bakkede landskab er lige rundt om hjørnet. Der er fem minutter til isbutikken og til loppeboden – og der er altid en blød kat lige i hælene på dig.”

Hvad består en god sommerdag af…?
“Sol! Hav! Is!”

Hvad har du i glasset?
“Hyldeblomstsaft. Måske også et eller andet, der kan give en lille buzz.”

Hvor skal du spise?
“Jeg skal spise alt på menuen på Sønderho Kro (Fanø, red.).”

Hvad skal du lytte til?
“Jeg skal varme op til den Taylor Swift-koncert, jeg skal til i august, hele sommeren.”

Hvilken bog skal du læse?
“Jeg skal læse Underskud af Emma Holten, og jeg glæder mig!”

Hvem vil du smøre ind i solcreme?
“Mig selv! Og mit barn, selvom han ikke altid synes, det er en fornøjelse. Men med Sun Balm SPF 50 er det lidt federe.”

Hvilke produkter skal du bruge i din sommerferie?
“Jeg skal holde mig til mine favoritter. Morgenrutinen er nem og fiks. På med Sun Face Serum SPF 30 og Sun Face Oil SPF 25 ovenpå. På kroppen bruger jeg solproduktet, som ikke føles som et solprodukt; Sun Balm SPF 50 er den blødeste body balm med høj solfaktor. Kæmpe win-win produkt. Om aftenen bruger jeg Nourishing Cleansing Oil til at vaske solprodukterne af huden. Så smører jeg med Açai Facial Oil, fordi den er intet mindre end uundværlig. Og så er jeg typen med virkelig tørre og sarte øjenomgivelser – her hjælper Firming Eye Mask mig i mål med masser af fugt og pleje.”

Mette Bergholt Buhl, grafisk designer

Hvad går dine sommerferieplaner ud på?
“Jeg er bedst til at tage tingene, som de kommer, og jeg glæder mig helt sindssygt til at nyde friheden med mine børn. Det bliver noget med at vågne langsomt (krydser fingre), kramme, fjolle, grine og græde. Vi skal mærke efter – hvad har vi lyst til? Gribe dagen, spise is, bade, kyle sten i vandet, puste sæbebobler og bare være sammen. Vi skal slappe af, snakke om alt og intet, læse bøger, udforske alt omkring os, og spise flere is! Derudover håber jeg, at vi kan finde vej til gode venner, der nyder sommerhus- og kolo-life rundt omkring i landet. Og så skal vi til Sverige – rød hytte, græs til knæene, skov og badesø.”

Hvor er det bedste sted i verden at holde sommerferie?
“Hmm… København over sommeren er ret magisk. Tempoet bliver lidt langsommere, gaderne lidt mere rolige, og der opstår en særlig afslappet stemning og et åndehul fra hverdagens ræs, som giver mig lyst til at opleve byen på ny. Men altså, jeg er også meget begejstret for luftforandringen sydpå – lyden, synet, duften og smagen af noget anderledes. Åh hvor jeg elsker!! Ej vent, det allerbedste er at være i nærheden af hav og horisont.”

Hvad består en god sommerdag af…?
“Ingen planer, bare små hyggelige øjeblikke.”

Hvad har du i glasset?
“Rose à Lies fra Andra. Månestøv fra Kølsters. Og vand fra hanen (uden is, tak!)”

Hvor skal du spise?
“Drømmer meget om gode grin og god mad på Taverna Kreta.”

Hvad skal du lytte til?
“Amapiano DMV x PRIYANKA Live Mix på repeat, fuglefløjt og byens summen.”

Hvilken bog skal du læse?
“Augustblå af Deborah Levy. Og Pixi-bøger i massevis.”

Hvem vil du smøre ind i solcreme?
“En alt for cute kærlighedsperson!!”

Hvilke produkter skal du bruge i din sommerferie?
“Hydrating Cleansing Milk, fordi den renser og gør mig klar til både dagen og natten. Mist Delight, fordi den bare er et friskt pust whenever! Moisture Delight, fordi den er mit ansigts ven og fugt og næring. Med hensyn til solprodukter er jeg blevet tosset med de to nyeste skud, Sun Face Serum SPF 30 og Sun Face Oil SPF 25, fordi de til sammen gør mit ansigt helt happy og strålende. Aftersun Shimmer, fordi det bare er virkelig god glød og glimmer – genialt til fx lune lumre sommeraftener… Ej jeg må ikke glemme Sun Balm SPF 50, altså den fungerer! Især til et lille nuttet børnefjæs.”

Paola Iyer, PR & Digital Marketing Coordinator

Hvad går dine sommerferieplaner ud på?
Min ferie begynder med en tur til Italien med min kæreste, som jeg ikke har set i seks måneder. Vi er langdistance-kærester og mødte hinanden, da jeg var på udveksling i Indien. Derefter skal vi til København, hvor jeg glæder mig til at tage ham til nogle af mine yndlingssteder, bl.a. andet La Banchina (Refshaleøen i Købenahvn, red.). Et helt særligt sted, hvor man kan drikke vin, spise mad og tage en dukkert. Det er altså ikke mange andre storbyer, der kan tilbyde det. Derefter tager jeg en tur til Portugal med min veninde for at besøge min gudmor og gå på opdagelse Lissabon.”

Hvor er det bedste sted i verden at holde sommerferie?
“Sydpå. Jeg elsker varmen. Derfor er mit favoritsted om sommeren, den lille by Pisciotta, oppe på et bjerg, omringet af havet i Syditalien. Et meget lokalt sted, og jeg eeeelsker det langsomme liv dér. Jeg glæder mig til at drikke cappuccino og appelsinjuice på piazza’en i den lille by og se, hvordan byen vågner.”

Hvad består en god sommerdag af…?
“Hvad består den ikke af, kunne du også spørge. At vækkeuret er gået på sommerferie.”

Hvad har du i glasset?
“Pet Nat. Favoritten er Barbabolla fra Marco Barba (find den hos Volatil.dk, red.)”

Hvor skal du spise?
“Pastaria på Nørrebro. Kan anbefale pastaen med broccolipesto.”

Hvad skal du lytte til?
“Tems nye album Born in the wild.”

Hvilken bog skal du læse?
“Kun til navlen af Linea Maja Ernst. Er vild med hendes ord i Weekendavisen, glæder mig til at læse hende i romanform.”

Hvem vil du smøre ind i solcreme?
“Min kæreste, han er ikke så god til at bruge nok solcreme.”

Hvilke produkter skal du bruge i din sommerferie?
“Jeg er kæmpefan af Sun Balm SPF 50, som er sweat-proof og sidder fast på huden, mens jeg løber, og som også giver lækker dewy sommerhud. Kroppen smører jeg ind Sun Body Lotion Shimmer Edition SPF 30, som giver den smukkeste glød. Og Sun Face Serum SPF 30, fordi mit ansigt elsker de gode ingredienser, niacinamid og hyaluronsyre. Om aftenen renser jeg huden med Hydrating Cleansing Milk, fordi den passer godt til min tørre og sensitive hud. Jeg smører huden med Açai Anti-stress Facial Cream, der giver vildt meget næring og ro til huden. Kroppen får en tur med Açai Body Balm, som er lig med fugt, fugt, fugt og den blødeste hud.”

Cecilie Honoré, SoMe Manager

Hvad går dine sommerferieplaner ud på?
“Altsååå, vi skal flytte… Og så skal vi tilbringe tid i vores sommerhus på Møn. Så meget som overhovetd muligt. Jordbærplukning, Møn Is og strand, strand, strand.”

Hvor er det bedste sted i verden at holde sommerferie?
“Det kan kun være på Møn. Jeg har tilbragt mange somre der, siden jeg var barn, med mine bedsteforældre, og som voksen med min egen lille familie. Min skuldre falder lige fem centimeter, så snart vi rammer Møn-broen. ELSKER at tilbringe min tid der, og der er så mange fine og historiske steder at besøge.”

Hvad består en god sommerdag af…?
“Tæt på vand. Ikke så mange planer. Tid til hinanden. Vandmelon. En drømmeseng i haven og en god lur.”

Hvad har du i glasset?
“Homemade alko-frie drinks i vores sommerhus på Møn, preggo-style.”

Hvor skal du spise?
“Min kære kollega Jose anbefalede lige Bar Amore på Gl. Kongevej (Frederiksberg, red.). Det lød virkelig skønt. Der gad jeg godt at sidde ude en sommeraften sammen med en god veninde.”

Hvad skal du lytte til?
Her bliver jeg jo nødt til at anbefale Rudolph Cares HELT EGEN summer-playliste på spotify. De dejligste sommernumre, som vi så har samlet i én liste. Find den her.

Hvilken bog skal du læse?
“Jeg gad såååå godt. Men, jeg tror simpelthen ikke jeg kommer til at læse en bog denne sommer. Ærlig talt. Der er for meget flytning og børn på programmet.”

Hvem vil du smøre ind i solcreme?
“Min baby-bump, min søn og mand. Måske snuden på min hund.”

Hvilke produkter skal du bruge i din sommerferie?
“Gentle Cleansing Foam, som er mit go-to renseprodukt, altid. Den er nem at have med i bad og få vasket makeup, solcreme og dagens snavs af. Moisture Delight, fordi efter jeg er blevet gravid, har min hud skejet lidt ud. Cremen tanker huden total op på fugt og fungerer helt perfekt for mig lige nu. Jeg er begyndt at blande Body Lotion med Aftersun Shimmer. Synes det er så lækkert. I forhold til solprodukter, er Sun Face Cream SPF 30 det eneste, jeg bruger i min morgenrutine, når solen skinner. Sun Balm SPF 50 bruger jeg på de ekstra udsatte områder, bl.a. næsen, hvor jeg har mange fregner om sommeren, læber (dem er jeg desværre lidt for god til at glemme) og så bruger jeg den til min søn som et ekstra lag. Så er Sun Kids SPF 30 eller 50 også blevet fast inventar hjemme hos os, efter jeg blev mor. Den er virkelig nem at smøre ud og virkelig, virkelig god.”