Interview
Sunday Edit: Andreas nytårstanker
Andrea Elisabeth Rudolph, grundlægger af Rudolph Care, deler her sine tanker om året, der er gået og året, der er på trapperne. Hun fortæller om taknemmeligheden for, endelig, at kunne genkende sig selv igen, om at prioritere mikroeventyrene i hverdagen og om, hvorfor et spil Uno på et østrigsk bjerg er ren lykke.
Når du tænker tilbage på 2023, hvad står så frem hos dig?
“2023 startede som det bedste år i flere år for mig. Jeg hævede min opsparing og tog til Østrig med mine to yngste drenge i en måned. Oven på mit kræftforløb i 2021 og et hårdt år i 2022, hvor jeg forsøgte at komme ovenpå, skulle 2023 ikke starte med, at jeg blev kørt over af livets lange to do-liste. Jeg føler mig meget privilegeret, at det var en mulighed for mig at tage en måned ud af kalenderen,” siger Andrea Elisabeth Rudolph.
Hvad gjorde den måned i Østrig for dig?
“Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Drengene og jeg fik en hverdag sammen med gode rutiner. Vi sov, til vi vågnede, vi startede dagen langsomt, lagde puslespil, fik god morgenmad, og så tog vi på bjerget. Vi grinede helt vildt meget, og vi var modige og prøvede nye ting. Hver dag havde vi en rygsæk med på bjerget, pakket med drikkedunk og chokolade, til frokost fik vi varm gullasch-suppe og spillede Uno, så kørte vi lidt mere på ski, og så hjem i lejligheden til hjemmeskoling. Den tur fyldte mig op med energi. Det var en pause fra hverdagen, som er et minefelt, med aftaler og møder og økonomi og arbejde, uden ende. Der er så meget vi skal nå, så meget, vi skal følge med i, i vores eget liv og resten af verden, som er kaos og brænder…”
Hvorfor har 2023 været et godt år for dig?
“Fordi jeg er i en tilstand, hvor jeg kan genkende mig selv igen efter mit kræftforløb. Jeg var syg i 2021. 2022 var også et vanvittigt svært år, fordi jeg var så medtaget af den stråling, jeg fik i slutningen af 2021. Så selvom jeg lignede et raskt menneske, hang jeg ikke sammen indvendigt. Samtidig orkede jeg ikke fortsat at være det tunge læs; at min familie og omgangskreds fortsat skulle tage særlige hensyn. Men, endelig, i 2023 lettede tågerne, og jeg kunne genkende mig selv igen, og min energi og glæde ved livet kom tilbage.”
Hvad tager du med dig fra dit kræftforløb?
“Jeg indretter mit liv efter, at jeg ikke kan 10 ting ad gangen, og det er okay. Jeg er meget bevidst om, hvordan jeg bruger min energi, så jeg ikke løber tør.”
Hvad bliver vigtigt for dig i 2024?
“For mig handler 2024 om at blive ved med at passe på mig selv og holde fast i den visdom, jeg fik under mit sygdomsforløb; bevidstheden om, hvad er godt for mig, og hvad er skidt for mig. Det skal jeg øve mig i at holde fast i, fordi hverdagen og livet har det med at brage derudad, dag for dag, uge for uge, måned for måned. Jeg skal kalendersætte de gode ting, mikroeventyrene. Livet bliver ikke nødvendigvis langt, derfor skal det være godt. Alle de svære ting kommer helt af sig selv, så, jeg spørger mig selv; hvad skal der skal til for, at jeg hver eneste dag har mulighed for at opleve noget, der er rigtig dejligt. Det kan være helt små ting, øjeblikke. Jeg skal huske at åbne kalenderen for de ting, der giver mig værdi og smil og latter og lethed.”
Hvad er et mikroeventyr?
“Et mikroeventyr kan for eksempel være; hvis du går en tur, så tag lige varm te eller kakao med i termoflasken. Så du kan stoppe op, sætte dig ned og hygge dig undervejs. Eller tag en lillebitte kikkert med, så du kan kigge på fuglene i bare et kvarter. Et mikroeventyr kan også være at tænde et bål i sin gård eller have på en hverdagsaften. Tag masser af varmt tøj på, lav popcorn over ild til børnene og inviter veninderne over til en romtoddy. Opsøg, hvad der sker i dit lokalområde, og opsøg de fællesskaber, der er. Det kan der kun komme gode mikroeventyr ud af.”