- More for less
Firming Perfector Serum
- Price
- 1.195 kr.
- Size
- 50 ml
Overgangsalderen er en fase, som kun mennesker, spækhuggere og grindehvaler gennemgår, men hvad er det egentlig, der sker i krop og sind, når hormonerne dykker og menstruationen udebliver?
Læs med her, og bliv klogere på et vigtigt stadie i livet.
Hvad er overgangsalderen?
Overgangsalderen, klimakteriet eller menopausen – alle er betegnelser for perioden omkring den sidste menstruation, der markerer, at en kvinde ikke længere kan blive gravid. Perioden inddeles i fire faser
Premenopause – tiden før forandringen sætter ind med regelmæssig menstruation.
Perimenopause – perioden omkring sidste menstruation, ofte præget af uregelmæssige menstruationer.
Menopause – ophør af menstruation. Menopausen fastlægges til et år efter sidste menstruation.
Postmenopause – tiden fra sidste menstruation og resten af livet.
I takt med, at kroppen bliver ældre, stopper æggestokkene med at producere de hormoner, der skal til for, at du får menstruation. Så længe æggestokkene opretholder østrogenniveauet i blodet, undgår du de gener, som forbindes med overgangsalderen.
Menstruationen ophører forskelligt. For nogle begynder symptomerne, mens de stadig bløder, for andre først, når menstruationen slutter. Nogle oplever, at de begynder at springe blødninger over, hvorefter de pludselig kommer regelmæssigt igen. Andre stopper med at bløde fra den ene dag til den anden. Hvad enten det sker over en længere periode eller med stop fra dag til dag, vil æggestokkene med tiden ikke producere nok østrogen.
Og så begynder tegnene at melde sig. Listen på overgangsrelaterede symptomer er lang; søvnproblemer, hedeture, vægtøgning, humørsvingninger, tørre slimhinder, manglende sexlyst, lav energi, hovedpine og ledsmerter er nogle de mest almindelige.
Hvad sker der i kroppen?
Dine kropsfunktioner styres af hormoner, som sender signaler rundt i kroppen. Når hormonsammensætningen ændrer sig, medfører det en række mildere eller voldsommere gener, fysisk og psykisk, indtil kroppen finder en ny balance. Når vi taler om hormoner og de ændringer, der sker i overgangsalderen, sammenlignes kroppen ofte med et orkester, hvor musikerne har sine roller og alle instrumenterne sin stemme. Når et instrument falder fra, kan det tage lidt tid for orkestret at genfinde melodien.
De hormoner, der spiller den største rolle i overgangsalderen er:
Østrogen – det kvindelige kønshormon, som produceres i æggestokkene, og som blandt andet bidrager med at forberede ægløsning og opbygge slimhinden i livmoderen, så det befrugtede æg kan sætte sig fast.
Testosteron – er kendt som det mandlige kønshormon, men produceres også i æggestokkene hos kvinder, dog i en betragtelige lavere mængde. Det er blandt andet det hormon, der styrer lysten til sex. Hormonniveauet er på sit højeste i 20’erne, og halveret i 50-års alderen.
Progesteron – er hormonet, der regulerer vores menstruation. Når østrogenniveaet er på sit højeste og ægløsningen indtræder, forbereder progesteronet slimhinden til at tage imod det befrugtede æg ved at gøre den tykkere. Hvis der ikke kommer noget befrugtet æg, falder progesteronniveauet, og cyklus begynder forfra.
Hormonelt er det primært manglen på østrogen, der medfører de kendte symptomer på overgangsalder, men også progesteron og testosteron har indflydelse. I den periode, hvor produktionen af de kvindelige kønshormoner er i kraftigt fald, skaber ubalancen i hormonerne også ubalancer andre steder i kroppen. Både progesteron og østrogen bliver hovedsageligt dannet i æggestokkene, og ud over at have indvirkning på udviklingen af bryster, kønsbehåring, graviditet og menstruationscyklus styrker de også muskulatur, elasticitet i hud, bindevæv og slimhinder.
Østrogen beskytter mod en række sygdomme, så når hormonproduktionen daler, stiger risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed og diabetes. Den øgede sygdomsrisiko kan mindskes med behandling, som også kan få voldsomme overgangsgener til at aftage. Takket være nyere forskning findes der effektive behandlingsmuligheder – hvilke, der passer bedst til dig, skal du tale med din gynækolog eller læge om.
Mange oplever, at de kan tage toppen af generne ved at ændre deres spisevaner til en grønnere, mere fiber- og proteinrig kost med hele råvarer, grøntsager, bælgfrugter, fed fisk og fjerkræ – gerne kombineret med regelmæssig motion- og styrketræning, der holder muskelmassen ved lige. Det er ikke sikkert, at det er nok for dig, men al forskning viser – overgangsalder eller ej, at det gavner dit humør og dit generelle velbefindende.
Hvor mange år strækker overgangsalderalderen sig over?
Gennemsnitsalderen for hvornår kvinder går i overgangsalderen er 52 år, og indtræffer for de fleste i alderen mellem 45 og 55 år. Enkelte går tidligt i overgangsalderen, allerede omkring 40-års alderen eller endnu tidligere. Begyndelsestidspunktet er delvist arveligt, så spørg din mor eller søster, hvornår hun gik i overgangsalderen?
Overgangsalderen strækker sig over en længere periode på omkring 10 år. Nogle i længere- andre i kortere tid. Mange kvinder kan i dag kan forvente at leve omkring 30 år, eller en tredjedel af deres liv efter den sidste menstruation.
Faktisk går mænd også i en mindre overgangsalder i omkring 40-årsalderen, hvor testosteronindholdet daler. Det medfører bl.a. muskelsvind og hårtab, men kan også medføre mere alvorlige gener som søvnforstyrrelser, depressioner, energitab og potensproblemer.
Er overgangsalder stadig et tabu?
Mange kvinder ved stort set intet eller i bedste fald ganske lidt om overgangsalderen, før de en dag vågner op badet i sved og fornemmer, at noget er helt anderledes.
Vi er gode til at tale om pubertet, den første menstruation, om voldsomme fødsler, ammehjerne og slapt maveskind, men overgangen midt i livet med de fysiske og psykiske forandringer, den medfører, holder mange for sig selv.
Sådan behøver det ikke være. Vi kan ikke bruge et helt liv på at jagte et ungdomsideal, og selvom overgange ofte er hæslige, er de uundgåelige. Det gør det ikke nødvendigvis nemmere, men bliver vi bedre til at tale om det og dele vores erfaringer, kan vi hjælpe hinanden med at føle os forstået og favnet.
Kilder: Gynækolog Helena Enger, Hetetokter og kalde fakta, frisk 2020, Anne Hjernøe, Stærk overgang, Politikens Forlag, 2022.