Interview

Sunday Edit: Hold fast i sommerfølelsen

Septembers himmel er så blå, og luften er blevet kølig og sprød som nyvaskede lagner.

Sunday Edit har spurgtfilminstruktør Maya Albana, kunstner og kogebogsforfatter Frederikke Legaard og stifter af bureauet @plume_redaction, Laurianne Melliere, hvordan de holder fast i glød og gode vaner, selvom sommeren har takket af.

Maya Albana, filminstruktør

Har du nogle sommervaner, du prøver at tage med dig ind i efteråret?

“At være så meget udenfor som overhovedet muligt! Det gælder alt fra træning, til arbejde ved computeren, oprydning, måltider – alt hvad der giver mening."

Har du et tip til en aktivitet i byen, der forlænger sommerfølelsen?

“Morgen- og aftengåture hvor dagslyset udnyttes, så længe det varer, og som bonus opleve, se, dufte og lytte tilnaturen og byen. Vi bor tæt på skov og mose, så jeg har let adgang til naturområder, og jeg holder meget af den rodet giver at trave afsted og lade tanker og samtaler trille derudaf omgivet af natur. Men byen er også skøn at gå påopdagelse i. Der er masser af historie i et byrum, som vi kan skrive vores egen tid og oplevelser ind i. Det er bådespændende og lærerigt, synes jeg.”

Frederikke Legaard, kunstner og forfatter til bogen ‘Kogekunst’

Hvad gør du for at bevare den gode sommerfølelse?

“Noget jeg elsker ved sommer i København, er den spontanitet, som følger med. Støde på en ven, der sidder og drikker formiddagskaffe, og pludselig er der gået 8 timer, og man sidder og spiser på en fortovsrestaurant påVesterbro, og flere støder til. Den spontanitet og den der "tag det, som det kommer- mentalitet” vil jeg prøve at holdefast i ind i efteråret.”

Har du et godt hudplejetip til at forlænge sommergløden?

“FUGT! Jeg bruger en oliebaseret bodyscrub og ansigtsscrub i badet, og så sørger jeg for at smøre mig ind, lige når jeg er kommet ud af badet, mens min hud stadig er fugtig. Først ansigt, hals og bryst og derefter hele kroppen.”

Laurianne Melliere, journalist, influencer og stifter af den franske bureau PLUME Rédaction

Hvad gør du for at bevare sommerfølelsen?

“Drikker masser af vand, afprøver nye former for sport. Jeg er netop begyndt at klatre, det er fantastisk. Går tidligt i seng og får set en masse til mine venner, så vi kan dele vores sommerminder.”

Hvad gør du for at forlænge sommergløden?

“En forelskelse hjælper på det, haha. Ellers sørger jeg for at holde mig aktiv og bevæger mig hver dag, når jeg er tilbage i byen. Af produkter er jeg virkelig glad for min Rudolph Care Sun Stick. Jeg har den altid med mig rundt i min taske og dupper lidt på næse og kindben, hvis jeg sidder ude i solen. Jeg kan godt lide high lighter-effekten – samtidigmed, at den blidt beskytter min hud.”