Artikel
Sunday Edit: En snak om hud og hormoner
Mange kvinder oplever, at huden ændrer sig i takt med cyklussens hormonelle forandringer. Det er ikke sikkert, at én fast plejerutine hele måneden igennem giver dig de ønskede resultater. Mærk efter og opdag, hvad din hud fortæller; hvad har den brug for mere- eller mindre af? Vi har talt med vores hudplejeekspert, Camilla Schjelderup, om hvilke produkter- og ingredienser du skal gribe ud efter – afhængig af din huds tilstand, og hvor du er i din cyklus.
Pst… Hvorfor inddeler vi din cyklus i indre årstider, som indre forår, sommer, efterår og vinter, gennem artiklen? Bliv klogere på dig selv og din cyklus i vores interview med psykolog og forfatter, Laila Tórsheim, her.
Indre forår- og sommer
I tiden efter menstruation til frem- og under ægløsning vil mange opleve deres hud som værende fuld af glød og særligt velnæret. Det er hér, at huden har lettere ved at optage fugt og ofte synes fuld af liv.
Hvorfor får huden ofte mere glød i cyklussens første fase?
“I denne periode modnes kvindens æg, og kroppen forbereder sig på ægløsning. Østrogenniveauet stiger, som fører til øget kollagenproduktion, der giver dig mere glød i huden. Det er en dejlig tid på mange måder, hvor dit energiniveau ofte er højere og din hud stråler.”
Hvilke produkter egner sig særligt godt i denne periode?
“Huden er for mange på 'sit bedste' netop nu. Lidt som lige efter en ferie. Brug dine sædvanlige yndlingsprodukter, eller giv dig selv lov til at have en enklere rutine. Det er nemlig perioden, hvor du kan klare dig med færre produkter. Prøv fx multifunktionelle produkter, som Sun Face Cream, der er så plejende, at den kan erstatte din dagcreme i forårs- og sommermånederne; kamille lindrer og beroliger huden, agurkeekstrakt opstrammer og tilfører fugt til huden, imens Vitamin E og økologiske olier nærer – for en blød, gennemfugtet hud.”
Hvordan holder man bedst gløden ved lige videre i sin cyklus?
“Husk at tage dig tid til at rense huden grundigt med milde, men effektive produkter. Det er gennem din renserutine, du danner grundlag for en sund hud i balance – uanset udgangspunkt. Mærk efter hvordan din hud har det, før du tager dit sædvanlige serum, olie og fugtighedscreme på. Hvordan føles den? Tør, mat, fedtet? Det er disse spørgsmål, som giver et praj om, hvordan din hud har det, og hvad den trænger til mere eller mindre af.”
Indre efterår
I tiden efter ægløsning og frem til menstruationen oplever mange kvinder at deres hud fedter mere – og måske også danner flere urenheder.
Hvorfor kan huden ofte synes mere uren eller fedtet op til menstruationen?
“I denne periode skaber kroppen mindre østrogen og øger progesteron-produktionen. Det kan, for nogle, give øget talg-produktion og medføre en bums, som dukker op præcis, når du mindst ønsker det. Prøv ikke at pille for at mindske irritation i huden; hvis du piller skaber du mere irritation og øger chancen for at 'flytte' bakterier rundt på huden. Har du en tør hudtype, kan denne mere 'fedtede' periode faktisk være en velkommen forandring, da den øgede talg-produktion skaber balance for den tørre hud.”
Hvordan kan man bedst holde huden i balance i denne periode?
“En god, mild rens, en mist, der renser og toner huden – og en let, fugtgivende creme danner et godt grundlag for en hud, der præges af uro: Gentle Cleansing Foam indeholder rød solhat og troldnød, som renser og modvirker urenheder. Økologisk kamille beroliger huden, mens açai og hvedeprotein styrker og beskytter. Følg op med Açai Facial Mist; aktive dråber med rød solhat og troldnød, som er let rensende, forebygger urenheder og toner huden. Selvom huden har tendens til at fedte og få urenheder, er det stadig vigtigt med fugt; Moisture Delight er fyldt med naturlige ekstrakter og olier, som agurkeekstrakt, der køler og fugter. Hyldeblomstekstrakt beroliger, mens olierne fra chia- og argan genopretter hudens elasticitet og efterlader den silkeblød.”
Hvilken type rens og / eller eksfoliering anbefaler du, når huden driller?
“Gentle Cleansing Foam er ideel til en udfordret hud. Samtidig er Time To Glow Peeling Mask en god ven, når huden trænger til eksfoliering og fornyet overflade. Masken virker sammentrækkende på porerne – som er lige netop dét huden trænger til, når der er overproduktion af talg. De milde frugtsyrer eksfolierer huden og stimulerer cellefornyelsen, som hjælper dig til en klar og levende hud – med en glattere struktur.”
Indre vinter
Når kvinder får deres menstruation, vil mange opleve deres hud som mere mat, tør og sensitiv.
Hvorfor har huden tendens til at blive lettere irriteret, tør og sensitiv under menstruationen?
“Både østrogen og progesteron er på sit laveste, hvilket kan resultere i en mindre glødende og levende hud. Samtidig er der mindre olieproduktion, der kan give et mere mat udtryk på huden.”
Hvilke produkter er gode til at berolige sensitiv og irriteret hud?
“Milde rens som Cleansing Milk og Nourishing Cleansing Oil passer godt på huden i denne fase. Giv dig god tid til at massere produkterne ind i huden – for at øge blodcirkulationen og genoprette hudens glød og fugtbalance. Açai Facial Oil er olien at række ud efter, når huden trænger til maksimal glød og fugtpleje. Få produkter genopretter hudens balance som denne ansigtsolie, og blot en lille dråbe er nok til at nære din hud i dybden.”