Interview

Sunday Edit: La Dolce Vita – Sommerliv med Marie Worsaae

Mød Marie Worsaae; Kreativ Konsulent i Rudolph Care, æstetiker, og connaisseur af alt det gode i livet. Hendes inspiration trækker ofte tråde til Italien; et land hun holder af og gerne besøger så ofte som muligt. Rudolph Care har talt med Marie om, hvad sommer er for hende, hvordan man skaber magiske minder med godt selskab og gode råvarer – og om hvordan vi kan hente lidt af den italienske sommerfølelse med os hjem til norden.

Hvad er sommer for dig?

“Lange dage uden planer. For mig er sommer også en kærkommen lejlighed til at byde kedsomheden velkommen. Det tanker mig op, at have dage uden planer, så jeg kan mærke efter, hvad jeg har lyst til at lave. Jeg mener ikke kedsomhed så bogstaveligt, men jeg nyder lidt færre stimulanser udefra, så der er plads til at nyde, selv finde på og bare være. Når jeg er i udlandet, er det vigtigt for mig at være tæt på hav og lange horisonter. Det er meditativt for mig.”

Hvad er det ved den italienske sommer, du holder af?

“Jeg holder af den konstante varme og sol, og så holder jeg den relation og kontakt, jeg har til de mennesker, jeg kender der. Farven på det blå hav og duften af helichrysum er for mig essensen af sommer. Italienere har en evne til at være kærlige og omsorgsfulde, som gør mig lykkelig. De har et nærvær og en poesi, som føles sund for min sjæl, og som gør mig mild. Maden smager af lidt mere – og jeg nyder det søde liv, hvor dagene flyder sammen, og samtaler med mennesker om verdenen, rejser og oplevelser, de har haft. Lidt som at læse en god, skønlitterær bog, hvor man får et indblik i noget anderledes. Jeg føler, der er mere plads til nysgerrighed, når jeg rejser. På andre og på ens oplevelser. Jeg ville gerne beholde samme nysgerrighed hjemme, men her er man ofte mere fyldt op af de venner og familie, man allerede har.”

Hvordan bringer du stemningen med hjem i din hverdag?

“For at bringe stemningen med mig, omgiver jeg mig med farver og mennesker, der er varme og rummelige – og prøver at bruge naturen så meget som muligt. Jeg bader alt, hvad jeg kan; der er næsten intet, som slår følelsen af solstråler på ens hud, når man har været ude at bade. Men det mere kolde lys, som er i Danmark, gør ikke det samme for mig som lyset i syden.”

Hvordan møder du nye bekendtskaber, når du rejser?

“Nogle gange rejser jeg alene. Selvom det kan lyde ensomt, giver det uforglemmelige oplevelser. Jeg har erfaret, at man kan blive taget ind i en familie uden forbehold, fordi jeg ikke kommer som ‘en pakke’. Jeg prøver altid på bedste vis, også selvom jeg måske gør mig selv til skamme, at tale det lokale sprog. For at vise ydmyghed- og vilje til det land, jeg er i. Jeg suger til mig af alt for at lære, og det kommer der ofte noget positivt ud af. Og så er jeg ret god til at stole på min mavefornemmelse, når jeg møder andre mennesker. Jeg kan mærke, når de gør mig godt – og jeg er ikke særligt skeptisk. Jeg læner mig ind i det positive, jeg ser.”

Hvad finder man altid i dit køleskab i de varme måneder?

“Vandmelon, citron, oliven, pasta, urter, tonic til gin tonics, kapers, ansjoser. Jeg elsker salt og surt mad.”

Dine bedste råd til at skabe magiske sommermiddage, når man åbner hjemmet for gæster?

“Gode råvarer, få ingredienser og masser af smage… Og gør det simpelt, så du ikke bliver stresset af processen. Få folk til at hjælpe til – det elsker langt de fleste.”

Dine tre skønhedsfavoritter til sommerferien?

A Hint of Summer – The Classic, Açai Facial Oil og Aftersun Shimmer Sorbet. Tre produkter, som giver den dejligste sommerglød.

Følg Maries univers
@marieworsaae