Bæredygtighedsrapporten 2021

Tidslinje

Vores arbejde med bæredygtighed indebærer i høj grad at reflektere over de skridt, vi har taget siden 2006, som har ført os til der, hvor vi er i dag.

Nedenfor finder du en tidslinje over vores arbejde med bæredygtighed fra 2006 til i dag.

Rudolph Cares historie

  • 2006: Vores grundlægger Andrea Elisabeth Rudolph er gravid med sit første barn og medvirker i en Greenpeace-test, der viser, at hun har blodet fuld af kemi, som er under mistanke for at være skadeligt og potentielt hormonforstyrrende.

  • 2006: Datteren, Isolde, kommer til verden – 15 dage efter sidder Andrea på laboratoriet til udviklingsmøde, og Rudolph Care stiftes.

  • 2006: Andrea er i Brasilien og forelsker sig i açaibærret, der bliver essensen af mange Rudolph Care produkter.

  • 2009: Lancering af verdens første Svanemærkede og Ecocert-certificerede produkter.

  • 2012: Andrea rejser igen til Brasilien og følger høsten af açaibær med lokale samarbejdspartnere i Amazonas’ regnskov.

  • 2014: Lancering af vores koralvenlige solserie.

  • 2016: Lancering af vores første produkt med AllergyCertified-mærket.

  • 2017: Lancering af vores første produkt med Asthma Allergy Nordic mærket.

  • 2018: Størstedelen af Rudolph Cares produkter opnår Vegan Trademark, den internationale, veganske certificering.

  • 2018: Opstart af samarbejde med organisationen Plastic Change.

  • 2019: Igangsætning af vores første sociale projekt i Brasilien.

  • 2019: Deltager i projektet “Grøn vækst via grønne forretningsmodeller”.

  • 2019: Deltager i SDG Accelerator programmet, hvor vi fastsætter de 4 af FN’s Verdensmål, som vi aktivt arbejder med i dag.

  • 2020: Udarbejdelse af en indkøbsguide, der skal gøre det nemmere for medarbejdere at foretage indkøb, med mindst mulig påvirkning af klima og miljø.

  • 2020: Fuldkommen affaldssortering i House of Rudolph Care i Valby.

  • 2020: Lancering af vores første GOTS-certificerede produkt.

  • 2021: Rudolph Care opnår B Corp-certificeringen.

  • 2021: Igangsætning af livscyklusvurderinger på alle vores emballagetyper.

  • 2022: Offentliggørelse af vores første bæredygtighedsrapport.