Webshop
Handelsbetingelser
Praktisk info
Handelsbetingelser samt administration af køb og salg på rudolphcare.dk foretages af:
A.E. Rudolph ApS
Antoinettevej 3
2500 Valby
Tlf. +45 53571123
CVR-nr.: 30903412
Disse handelsbetingelser er kun gældende for forbrugere.
For alle norske ordrer gælder følgende oplysninger:
RUDOLPH CARE AVDELING NORGE
Vardeveien 5,
1452 Nesoddtange
Org nr: 921063091
Produktinformation
På www.rudolphcare.com oplyses varens væsentligste egenskaber. Hvis du har yderligere spørgsmål til et produkt, er du velkommen til at kontakte os på +45 53571123 eller på kontakt@rudolphcare.dk.
Bestilling af produkter
Når du sender en ordre via rudolphcare.com, er ordren et bindende tilbud om at købe produkter i henhold til disse handelsbetingelser. Du vil inden, du godkender din ordre, have mulighed for at rette eller slette produkter, du har lagt i indkøbskurven samt ændre de oplysninger, du har angivet i forbindelse med dit køb. Din ordre er ikke afsendt eller bindende, førend du har trykket “godkend ordre”.
Når du shopper på rudolphcare.com giver vi dig tre prøver med helt gratis. Produkterne, du har købt, har en holdbarhed på minimum 6 måneder ved modtagelse.
Priser og betaling
Prisen for et produkt er den/de pris(er), der på tidspunktet for bestillingen er angivet på rudolphcare.dk. Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Prisen for eventuel levering er angivet på din ordre, og den samlede pris for din ordre fremgår af ordrebekræftelsen.
Alle priser for produkter på rudolphcare.com/rudolphcare.dk er gældende, indtil de ændres. Priserne er angivet i danske kroner inkl. moms, men ekskl. leveringsomkostninger.
Det er muligt at betale med Dankort, VISA-Dankort, Mastercard, VISA, VISA Electron, Maestro, JCB Cards. Ved betaling opkræves et transaktionsgebyr svarende til satserne fastsat af NETS Danmark A/S.
Rudolph Care trækker først beløbet fra din konto, når den respektive ordre er klar til afsendelse. Når transaktionen er gennemført, vil det fremgå af din konto. Ved betaling med betalingskort sendes dine oplysninger direkte og SSL-krypteret til Rudolph Cares betalingsudbyder. Rudolph Care har dermed ikke adgang til dine betalingsoplysninger.
Ordrebekræftelse
Rudolph Care sender dig en elektronisk ordrebekræftelse som godkendelse af dit køb. Ordrebekræftelsen indeholder ordrenummer, navn, adresse, leveringsadresse, betalingsmåde, specifikation af de bestilte produkter og den samlede pris inkl. eventuelle leveringsomkostninger.
Ordrebekræftelsen er relevant, hvis købet fortrydes, eller hvis du har indsigelser til det købte. Endelig aftale er indgået, når ordrebekræftelsen er afsendt fra Rudolph Care, og aftalen omfatter de produkter, der står i ordrebekræftelsen.
Når du modtager ordrebekræftelsen, anbefales det, at du gennemgår den og straks kontakter Rudolph Care, hvis du mener, den indeholder fejl eller uoverensstemmelser. Det anførte i ordrebekræftelsen er gældende, medmindre du skriftligt fremsætter indsigelser straks efter modtagelsen af ordrebekræftelsen, idet Rudolph Care afsender produktet umiddelbart efter ordremodtagelsen.
Levering
Fragtpriser i Danmark
Vi tilbyder altid gratis levering til pakkeshops i Danmark, da denne leveringsform er den mest ansvarlige løsning. Hjemmelevering i Danmark koster 39 DKK. Forventet leveringstid er 2–3 hverdage.
Fragtpriser inden for EU
Fragtprisen for ordrer til EU er 10 EUR for ordrer under 85 EUR. For ordrer på 85 EUR eller mere er levering gratis.
Fragtpriser uden for EU
Fragtprisen for ordrer uden for EU er 25 EUR.
Vi sender kun til Færøerne, Grønland og Hong Kong SAR.
Fragtpriser i Norge
Fragtprisen til Norge er 95 NOK for ordrer, der samlet set er under 995 NOK. For ordrer på 995 NOK eller mere er levering til pakkeshop gratis. Prisen for hjemmelevering i Norge er 115 NOK.
Din fragtpris fremgår af din ordrebekræftelse og opkræves sammen med betalingen for din ordre.
Du vil modtage besked på den e-mail, du angav ved checkout, om hvornår og hvor du kan afhente din pakke. Rudolph Care bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Forsendelsen vil være tilgængelig til afhentning i pakkeshoppen i 5 hverdage. Du kan også vælge at tilføje en firmaadresse som leveringssted.
Du kan fortryde købet af et produkt ved:
- at give Rudolph Care besked om dette og returnere produktet.
- at nægte at modtage produktet og samtidig give os tydelig besked herom.
- at undlade at afhente produktet og samtidig give os tydelig besked herom.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom. Meddelelsen skal skrives til kontakt@rudolphcare.com.
Du kan ikke fortryde et køb ved blot at nægte at modtage varen uden samtidig at give os tydelig besked herom.
Det anbefales, at du gemmer kvitteringen eller dokumentationen for, at du har afsendt meddelelsen samt det købte.
Retur
Ønsker du at returnere en vare(r), så bedes du have dit ordrenummer klar og udfylde formularen via vores returportal, som generer et GLS retur fragtbrev, som sendes til din e-mailadresse.
Tryk her for at komme til vores returportal. (Bemærk: Er returneringen fra Bulgarien, Cypern, Færøerne, Grækenland, Grønland, Hong Kong SAR, Malta, Norge, Rumænien eller Schweiz, skal den gå gennem vores kundeservice – skriv en email til kontakt@rudolphcare.com.)
Når du handler på rudolphcare.com, har du 30 dages fortrydelsesret. Varen skal være ubrugt og i original emballage.
Returning af vare(r) med en gratis gave:
Hvis din(e) returnerede vare(r) får ordretotalen til falde under det kvalificerende beløb for den gratis gave, skal du returnere den gratis gave. Hvis den gratis gave ikke returneres sammen med ordren, trækkes den oprindelig pris for gaven fra din refundering.
Varer undtaget fortrydelsesretten
Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten heriblandt:- Levering af varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor emballagen er blevet brudt efter leveringen.
Da der er tale om hudplejeprodukter, mister du således din fortrydelsesret, hvis du bryder emballagen eller tager produktet i brug, da varen derfor af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb får du de penge retur, du måtte have betalt inkl. eventuelle omkostninger ved Rudolph Cares forsendelse af det købte til dig, så snart Rudolph Care har modtaget din meddelelse om, at du fortryder dit køb. Ved returnering af produkter modtager du først pengene, når Rudolph Care har haft lejlighed til at undersøge det returnerede.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Reklamation
Alle varer købt hos en Rudolph Care-forhandler skal reklameres der, hvor varen er købt. Vi kan desværre ikke hjælpe med reklamationer købt hos vores forhandlere. Undtaget er varer købt i en lufthavn eller på færgeovergange - her kan der reklameres på mail kontakt@rudolphcare.com.
Hvis du ønsker at reklamere over en vare købt på rudolphcare.com, så send en e-mail til kontakt@rudolphcare.com med dit ordrenummer og gerne et billede eller video af din reklamation.
Varer modtaget i gave ved kampagner er ikke omfattet af reklamationsretten. Er gaven defekt eller beskadiget ved modtagelse, ombytter vi gerne.
Rabatter og kampagner
Vi gør opmærksom på, at vores kampagner gælder, så længe lager haves. Igangværende kampagner kan ikke kombineres med rabatter og øvrige kampagner.
Final Call by Rudolph Care
Final Call-produkter, som indeholder SPF, skal bruges inden den angivne udløbsdato. Final Call-produkter, som ikke indeholder SPF, kan bruges efter udløbsdatoen, så længe duft og konsistens ikke ændrer sig. Vi anbefaler dog at bruge produktet hurtigst muligt efter udløbsdatoen. Ændrer produktets duft og konsistens sig efter udløbsdatoen, anbefales det at kassere produktet.
Reklamation & returnering
Et Final Call-produkt er omfattet af vores betingelser for reklamation og returnering inden produktets udløbsdato. Derefter frafalder reklamations- og returretten. Final Call-produkter kan ikke kombineres med kampagner og rabatter.
Hvis du vil klage
Hvis du vil klage over dit køb, kan du kontakte os på kontakt@rudolphcare.com. Du kan også indgive en klage over en vare, som du har købt hos os, til Center for Klageløsning i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
Du kan også anvende Europa-Kommissionens online klageportal ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen indgives her: https://webgate.ec.europa.eu/odr/main/index.cfm?event=main.home.chooseLanguage. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: kontakt@rudolphcare.com.
Undersøgelsespligt og mangler
Når du modtager det købte, skal du straks foretage en undersøgelse af det købte, herunder nøje efterse det leverede for at konstatere, om det har fejl eller mangler. Du kan klage til Rudolph Care inden for to år efter modtagelsen af det købte, hvis der er fejl eller mangler. Du skal dog altid huske at klage i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen eller manglen.
Personoplysninger
De oplysninger, som du giver Rudolph Care i forbindelse med dit køb via rudolphcare.com (navn, adresse, telefonnummer, e-mail osv.) samt oplysninger, som du i øvrigt måtte give Rudolph Care, behandles fortroligt og anvendes til at ekspedere din bestilling, til statistisk brug samt i forbindelse med anden kontakt med dig. Rudolph Care indhenter ikke oplysninger om dig andre steder fra. Personoplysninger transmitteres fra dig til rudolphcare.dk i ikke-krypteret form. Personoplysninger gemmes af Rudolph Care i en database på en sikker server, hvortil der ikke er offentlig adgang. Dine oplysninger opbevares i op til 6 år og alene i det omfang, det er lovligt. Ifølge persondataloven har du mulighed for indsigt i og berigtigelse af de personoplysninger, der vedrører dig. Du kan ligeledes gøre indsigelse mod yderligere behandling af dine personoplysninger.
Kreditkortoplysninger formidles via rudolphcare.dk til PBS på en sikker og krypteret SSL- forbindelse. Rudolph Care har dermed ikke adgang til dine betalingskortoplysninger.
Cookies
For at lette proceduren for dine fremtidige køb hos rudolphcare.dk anvender rudolphcare.com såkaldte “cookies”. Find vores cookiepolitik her.
Markedsføring
Når du indtaster din e-mailadresse i forbindelse med et køb hos Rudolph Care, kan Rudolph Care bruge din e-mailadresse til at kontakte dig vedrørende din ordre. Hvis du har accepteret at modtage markedsføringsmateriale, kan Rudolph Care desuden sende dig information om produkter og tjenester, der minder om de produkter, du har købt. Du kan til enhver tid framelde dig modtagelse af markedsføringsmateriale via linket i den e-mail, du modtager.