Sommerassistenter (15 timer ugentligt)
Sommeren er en travl periode for Rudolph Care, og derfor har vi brug for ekstra hænder til at støtte op om salget hos vores mange forhandlere.
Vi søger salgsassistenter i København og Aarhus, som (15 timer om ugen) har lyst til at hjælpe til fra april. Vagterne vil primært ligge på eftermiddage og i weekender.
Om dig
Vi forestiller os, at du enten har et deltidsjob, hvor de ekstra timer kan passe ind, eller er studerende. Erfaring fra lignende job er ikke påkrævet. Bliver det dig, vil du få en grundig oplæring i Rudolph Cares univers samt en oplæring i vores produkter.
Du er:
- Positiv og udadvendt.
- Vild med at lære nyt, god til at guide, inspirere og give en god oplevelse.
- Selvstændig og initiativrig.
- God til at bevare overblikket, fleksibel og omstillingsparat.
- Flydende i både dansk og engelsk.
Vi ønsker at styrke diversiteten og mangfoldigheden i Rudolph Care og opfordrer alle, uanset baggrund, identitet og livserfaring, til at søge stillingen.
Om os
I Rudolph Care møder vi verden og hinanden med respekt, nysgerrighed og omsorg hver eneste dag. Vi opfører os ordentligt i alt, hvad vi gør – og gør os umage. Som kolleger, som samarbejdspartnere og som verdensborgere.
Rudolph Care udvikler og sælger ansvarlig og økologisk-certificeret skønhedspleje. Produkterne er effektive og eksklusive – og altid med omtanke for både menneskers og naturens sundhed. Produceret i Danmark.
Om processen
Lyder det som et job for dig? Vi ønsker at besætte stillingerne hurtigst muligt, så søg gerne i dag.
Send os en mail med din ansøgning og CV til job@rudolphcare.com.
Har du spørgsmål vedr. jobbet, kan du kontakte salgschef Stine Reckendorff på tlf. 5353 2719.
Kærlig hilsen
Rudolph Care