Since 2009 – for generations to come

Om Rudolph Care

Vi har dig

Hos Rudolph Care er vi ingrediensnørder. Alle ingredienser er nøje udvalgt, og kun de bedste får lov til at smutte igennem nåleøjet og ned i krukkerne og tuberne for at lande som smurt på din hud. Produkterne skal gøre en forskel – ellers kan det være lige meget. Vi tager hellere end gerne en lang og snørklet vej for at finde den helt rette formel og konsistens, for det handler om, at du og din krop skal have det smukt og godt. Rudolph Care skal få det bedste frem i det, du er blevet givet. Om det er mere glød, fugt og næring til huden, glansfuldt hår eller en blød krop, smidig som silke og med duft som en varm sommerdag, så har vi din ryg.

Vores produkter sidder et øjeblik på dine fingerspidser, for det næste at blive masseret ind i huden. Det er dyrebare stunder i hverdagen – og hos Rudolph Care vil vi så gerne forlænge tiden, du har for og med dig selv. Derfor har vi skruet så meget som muligt op for nydelsen – i vores æstetik, for også øjnene skal have det rart, og med konsistenser, der smelter på huden, rige olier og teksturer, skræddersyet til formålet.

Bliv klogere på vores ingredienser her.


Tak, verden

Rudolph Care drejer sig ikke kun om at pleje og beskytte dig. Vi eksisterer, fordi vi også tager ansvar for den verden, vi er så taknemmelige for at få lov til at bo til leje i. Vi vil kunne se os selv i spejlet – og god glød kan ikke stå alene. Vi gør vores ypperste for at tage vare på din sundhed og vores miljø – fra dyrkning, forarbejdning, produktion, nedbrydelighed og genbrug af emballage.

Vi er certificeret med Svanemærket, Ecocert COSMOS Organic, Vegan Trademark, AllergyCertified og Asthma-Allergy Nordic – og med B Corp. Vores produkter bærer certificeringer alt efter, hvad hvert enkelt produkt lægger op til. Som B Corp-virksomhed vil Rudolph Care ikke kun være den bedste i verden, men for verden.

Rudolph Cares signaturingrediens, açaibærret, bliver høstet i Amazonas af et community af 150 familier. Hvert år bidrager vi til konkrete støtteprojekter i lokalområdet. Læs mere om dem her.

Hvert efterår lancerer Rudolph Care en bæredygtighedsrapport. Ikke fordi vi skal, men fordi vi har lyst til at være transparente omkring og dele vores rejse mod en mere klimavenlig verden med dig. For, nej, vi er ikke i mål – men vi er bevidste om hvert skridt, vi tager – og det skal være i den rigtige retning.

Der var engang i 2009...

Rudolph Care blev grundlagt i København i 2009 af Andrea Elisabeth Rudolph, der dengang var journalist og tv- og radiovært. Hun var gravid med sit første barn, og dér med sin voksende mave, deltog hun i en Greenpeace-test, der viste, at hendes krop var fyldt med kemikalier, fra blandt andet skønhedsprodukter – kemikalier, som kunne skade hende og hendes baby. Hvad gjorde hun så…? Hun ryddede badeværelseshylden og gik på jagt efter lækre, luksuriøse skønhedsprodukter med effekt, konsistens, duft, emballage uden skadelig kemi. Vejen endte blindt. Andrea fandt ikke det, hun søgte.


Andreas mission

Andrea er ikke typen, der trækker på skuldrene og lægger hænderne i skødet. Hun trækker i arbejdstøjet. Andrea gik i gang med at udtænke de skønhedsprodukter, hun selv manglede: “Avanceret, luksuriøs hudpleje uden skadelige kemikalier i delikat indpakning,” som hun siger.

Som sagt, så gjort. Andrea skabte Rudolph Care – med kompromisløshed som anker, evig iver og en evindelig lyst til at gøre sig umage. For kun det bedste er godt nok – til hende selv, sine medmennesker, kroppen og kloden.

“Rudolph Care forener eksklusivitet med ansvarlighed og gennemsigtighed. Vi gør os umage og kræver, at effekt, konsistens og æstetik er i harmoni samtidig med, at produkterne er udviklet med omtanke for miljøet og din sundhed. Det er ment fra hjertet, når vi siger: “’Rudolph Care – for generations to come’,” siger Andrea.


Rudolph Care med vokseværk

Livet står, som vi alle ved, ikke stille. Sådan er det også med Rudolph Care. Fra at være en lille enmandsvirksomhed i en baggård på Frederiksberg, hvor Andrea selv pakkede cremer og sendte ordrer afsted, flyttede kontoret i 2018 til Valby og en villa, der er lige dele storslået patriciervilla og Pippi Langstrømpe’sk Villa Villekulla. Hoveddøren er, naturligvis lyserød, og indenfor venter buketter i vaser, lys i stager, frisk frugt, stempelkaffe ad libitum og kollegaer, der brænder for det, de laver og griner, mens de gør det. Herfra Rudolph Cares verden går. I villaen opstår ideerne og udvikler sig – til produkter, kampagner, emballager, events, tests af formuleringer. Ude i butikkerne lever produkterne videre. De bliver overrakt til dig med kyndig vejledning, så creme, sera, shampoo og solcreme kan komme med dig hjem, og du kan få fuldt udbytte af dem.

Og selvom vi har været i gang siden 2009, er vi kun lige begyndt.

6 grunde til, at din hud vil elske Rudolph Care

1. Du vil have glød? Vi giver dig glød. Sund, levende hud er den hud, vi elsker – at have og røre ved.

2. Du ønsker at se resultater. Vores produkter skal føles godt på huden lige med det samme, men de skal også virke. Hos Rudolph Care nørder vi ingredienser og sammensætter formler, så din hud får akkurat dét, den har brug for.

3. Du går ikke på kompromis. Du vil have eksklusive produkter og passe på dig selv og verden. Vi har dig. Vores virkningsfulde produkter eksisterer kun i kraft af vores certificeringer, så du ikke kun hører det fra os, men fra en tredjepart – at vi drager omsorg for din sundhed og miljøet.

4. Du vil have noget, du ikke kan få andre steder. Hos Rudolph Care får du et unikt stykke af Amazonas – açai, vidunderbærret – lige ned i din creme og på din hud. Açaibærret, som er en bombe af vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, der giver glød og styrker huden.

5. Du er til en plejerutine, der er nem at gå til. Hos Rudolph Care kommer du langt med få trin, og du kan mikse og matche vores produkter, som du har lyst. Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Vi er her for at hjælpe dig. Skriv til os her.

6. Du søger noget smukt at kigge på. Vores emballage skal opføre sig ordentligt overfor miljøet, men derfor kan produkterne godt være pakket æstetisk ind. Vi gør en ære i at dit badeværelse vil tage sig lidt pænere ud, når du har stillet produkterne på hylden.

Creme er ikke bare creme…

Hvis du spørger os, er creme ikke bare smørelse til din krops lærred. Det er kærlighed i flydende form, som skal nære din hud og dine sanser.

Rens gør ikke kun huden ren. Om morgenen vækker det dig og gør dig klar til at møde livet, og om aftenen vasker du dagen væk og lukker langsomt ned, klar til drømmeland.

Serum og olie er ikke bare en base for din creme. Det er aktive og effektive ingredienser, der vil give din hud, det den gerne vil have – glød, styrke, liv.

Solcreme skal ikke blot beskytte dig mod solen. Det er også hudpleje med ingredienser, huden med glæde tager imod.

Og shampoo er ikke sat i verden udelukkende for at vaske håret rent. Shampoo skal fylde toppen af dit hoved med fyldigt skum og med sprudlende duft, som du får lyst til at massere din hovedbund med – og får skuldrene til at sænke sig og dig til at trække vejret helt ned i maven.

Vi har gjort os umage med hvert og ét produkt – med nøje udvalgte ingredienser og formler. Alle produkter med dét formål få det bedste frem i din hud og dit hår, men de er udviklet, så de også vil løfte dig, grounde dig og favne dig, så du kan gå ud i livet med strålende hud, blankt hår og rank ryg.

Se alle vores produkter her.

Bliv klogere på vores ingredienser her.


Skønhedspleje, der gør en forskel

Rudolph Care er innovativ skønhedspleje med omsorg for kloden. Vores produkter indeholder aktive, effektive ingredienser, der gør en forskel på huden – og de er certificeret, så du er garanteret, at vi tager vare på din sundhed og vores miljø. Rudolph Care er udviklet og produceret i Danmark og stiftet i 2009 – for generations to come.

Rudolph Care

Rudolph Care & açaibærret