- Light-medium tan
A Hint of Summer - The Classic
- Price
- 375 kr.
- Size
- 50 ml
En let og luftig mousse med selvbrunereffekt, som plejer med hyaluronsyre og aloe vera og opbygger en gylden sommerglød på din hud helt uden solens skarpe stråler. Påføres ovenpå din body lotion eller body oil, jævnt over hele kroppen – eller der, hvor du ønsker glød. A Hint of Summer - The Mousse er den ud af vores tre selvbrunere, der giver den mest intense glød.
Effekt:
A Hint of Summer – The Mousse giver sommerfornemmelser og en naturlig glød på huden året rundt. Det naturlige DHA-molekyle skaber glød, når det reagerer med de peptider og aminosyrer, dit øverste hudlag består af. Derudover fugter og nærer den luftlette mousse huden med mange aktive og naturlige ingredienser som açaiekstrakt, der styrker huden med antioxidanter, hyaluronsyre, som giver huden et fugtboost samt beroligende og genopbyggende aloe vera.
Duft:
A Hint of Summer har en diskret og delikat duft, som stammer fra de naturlige ingredienser, den består af – tilsat Rudolph Cares naturlige signaturduft.
Konsistens:
Let og blød, absorberes hurtigt og er nem at påføre.
Certificeringer:
A Hint of Summer bærer den økologiske certificering COSMOS, som er din garanti for, at ingredienserne er dyrket ansvarligt og med respekt for miljøet. Derudover er produktet mærket med Vegan Trademark. Læs mere om vores certificeringer her.
Aloe Barbadensis Leaf Extract* (aloe vera), Dihydroxyacetone (selvbruner), Aqua, Vitis Vinifera Fruit Water* (vindrueekstrakt), Pentylene Glycol, Euterpe Oleracea Fruit Extract (açaiolie), Glycerin** (plantebaseret), Decyl Glucoside, Saccharide Isomerate, Sodium Hyaluronate, Parfum (naturlig), Sodium Citrate, Citric Acid, Sodium Benzoate
*Ingredients from organic farming
**Made using organic ingredients
99% natural origin of total
76% of the total ingredients are from organic farming
Inden du kaster dig over din selvbruner-mousse, anbefaler vi at smøre kroppen med en almindelig body lotion eller body oil, så huden er velfugtet og klar til selvbruner-moussen. Fugt gerne tørre albuer, knæ og ankler ekstra, da selvbrunereffekten sætter sig lettere på tørre områder.
Fordel A Hint of Summer – The Mousse over hele kroppen – eller lige der, hvor du ønsker glød. Vi anbefaler 2-4 pump til hver kropsdel alt afhængigt af din ønskede intensitet. Tag dig god tid, vær omhyggelig og vask gerne hænderne indimellem din påføring på hhv. ben og baller, mave, ryg, arme og bryst. Lad produktet absorbere og tørre helt ind, inden du tager tøj på og fortsætter din dag.
Hænder og fødder: Et tip til at skabe en fin og let overgang til hænder og fødder er at skifte til A Hint of Summer – The Classic og blande et enkelt pump med håndcreme eller body lotion. Påfør blandingen til hænder og fødder – undgå at ramme dine negle; tør evt. efter med en vaskeklud.
Ren og blød hud er en fordel, når man ønsker en jævn og fin glød med A Hint of Summer – The Mousse. Eksfoliér kroppen, eventuelt med vores nærende og skånsomme Açai Body Scrub, som både fjerner døde hudceller og gør huden silkeblød.
Gløden opbygges gradvist, og efter 2-6 timer vil du opleve en solkysset glød, som let kan intensiveres og vedligeholdes ved regelmæssig brug. Prøv dig frem – det kan være at en enkelt påføring er nok, og det kan være, at du har lyst til en mere intens glød; da anbefaler vi at gentage rutinen 2-3 dage i streg. Hold eventuelt en pause på 2-3 dage og genoptag rutinen igen.
A Hint of Summer – The Mousse er ikke udviklet til at bruge i ansigtet. Det er derimod vores dråber, A Hint of Summer – The Classic, som du kan blande med din dagcreme og opnå en lækker sommerglød.
A Hint of Summer holder gerne mellem 2-3 dage. Herefter er det nødvendigt at genoptage rutinen igen.
Nej. A Hint of Summer kan ikke erstatte din solbeskyttelse – men du kan blande vores selvbrunerdråber, A Hint of Summer – The Classic, med din ansigtssolcreme og/eller kropssolcreme og opnå både glød og solbeskyttelse.
A Hint of Summer-serien består af tre selvbrunere; The Classic, The Lotion og The Mousse. Alle tre giver en lækker, naturlig sommerglød, men der er lidt forskel på anvendelsen. The Classic er selvbrunerdråber, til både ansigt og krop, som skal blandes med din daglige ansigtscreme og/eller body lotion. The Lotion er en to-i-én selvbruner og body lotion til kroppen, som både giver glød og nærende, aktiv pleje til huden. The Mousse er en let og plejende selvbrunerskum til kroppen med en intens glød, som kan bruges oven på din body lotion eller body oil.
A Hint of Summer drops- mousse- og bodylotion er Ecocert COSMOS Organic certificeret og Vegan Trademark-certificeret. Vores selvbrunere bærer altså ikke Svanemærket – og det vil vi gerne forklare!
Hos Rudolph Care bruger vi vores certificeringer som et positivt værktøj – en tredjepart, der står inde for at det, vi siger og skriver om produkterne, er sande, ligesom certificeringerne er med til at understrege vores produkters kvalitet, effekt og aftryk i verden. Vi udvikler altid i udgangspunktet til begge vores kernecertificeringer, Svanemærket og Ecocert COSMOS Organic, men det er desværre ikke altid, det kan lade sig gøre at få begge. Og står vi med et fantastisk produkt, som både vi – og mange af jer elsker, så vurderer vores team af eksperter helhedsoplevelsen af produktet, de eksklusive ingredienser, effekten og kvaliteten en ekstra gang, før vi tager et til- eller fravalg.
Vores selvbruner-serie bærer ikke Svanemærket på grund af ingrediensen, DHA (dihydroxyacetone), et sukkerstof, der gør huden gylden, og som mistænkes for – over tid og afhængigt af opbevaring – at kunne udvikle potentiel allergifremkaldende formaldehyd. Svanemærket godkender derfor af forsigtighedsprincip ikke længere selvbrunere indeholdende sukkermolekylet DHA.
Formaldehyd findes overalt i vores hverdag. Der dannes naturligt formaldehyd i kroppen, det er i vores indeklima, samt i luften og udenfor som luftforurening. Det er en af del af vores fødevarer og findes også som en urenhed i rigtig mange kosmetiske produkter, selvom det hverken er tilsat bevidst eller burde være der.
Det er Svanemærkets fornemmeste opgave at reagere på nyeste viden og udvikling. Mere udførlige undersøgelser er fortsat under udarbejdning, og det er som nævnt ud fra et forsigtighedsprincip og af hensyn til de mennesker, der lider af allergiske reaktioner og/eller kontakteksem, at Svanemærket ikke længere vil certificere produkter indeholdende DHA.
Ved du, at du er disponeret for allergiske reaktioner, og/eller har du tidligere oplevet at få kontakteksem eller andre typer allergiske reaktioner, kan du eventuelt teste, hvordan din hud reagerer ved at bruge selvbruneren på et lille stykke hud på kroppen. Har du derimod aldrig tidligere oplevet allergiske reaktioner ved brug af vores selvbrunerserie, kan du fortsat trygt bruge seriens produkter.
Rudolph Cares grundlægger, Andrea Elisabeth Rudolph, siger:
“Når vi udvikler Rudolph Care-produkter, sigter vi altid mod at kombinere certificeringer, som supplerer hinanden. Det er en del af Rudolph Cares DNA, at vi vil ramme krydset, hvor vi er omsorgsfulde overfor mennesker og natur – og samtidig laver noget effektfuldt og lækkert, der tilfredsstiller alle sanser. Svanemærket er en tidsbegrænset certificering, for kravene til ingredienserne bliver løbende evalueret og strammet, så de hele tiden overvåges og følger den nyeste udvikling. Det er godt, for det er Svanemærkets job at være påpasselige.
Vi mener, at selvbrunerserien stadig lever op til Rudolph Cares krav til ansvarlig kemi, der er miljøvenlig og uden kendte hormonforstyrrende stoffer, og at vi fortsat har nogle af de bedste naturlige selvbrunere på markedet.”
Er du gravid eller ammer, anbefaler vi som udgangspunkt at gå efter ‘less-is-more’-princippet, når du vælger hudpleje; vælg så få produkter som muligt. I vores optik er selvbruner et ‘nice-to-have’-produkt og dermed ikke et produkt, der er nødvendigt for at give din hud den fugt og pleje, den behøver. Det er naturligvis altid helt op til dig, hvilke produkter du bruger på din hud i din graviditet og mens du ammer.
Vores selvbrunerserie A Hint of Summer består af varianterne The Classic, The Lotion, The Mousse og Self Tanning Sun Body Lotion SPF 30. Fire forskellige selvbrunere med plejende og glødgivende effekt, fuld af sommerfornemmelser.
Vil du vide, hvordan man bruger de forskellige selvbrunere – og finde din nye favorit? Så læs med her.